Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Svanninge
Intro
Svanninge er nævnt første gang 1231 i formen Swanæwich. Forleddet er en form af navneordet Swan, som betyder svane. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1702 ha store ejerlav var i 1688 60% opdyrket, hvilket er overraskende meget i betragtning af det stærkt kuperede terræn i ejerlavets ene halvdel. I 1690 beskrives jorden til Svanninge by som mager og ubeskrivelig besværlig at dyrke på grund af de høje banker. I 1664 havde byen skov til 124 svins olden. I 1667 noterer præsten imidlertid, at der har været skovpartier i 3 af de 4 marker, men nu er kun nogle få træer at finde. Byen havde i 1682 trevangsbrug og takseredes på grund af den høje opdyrkning meget højt til 372 tdr. htk. i 1684. Ved den endelige taksering i 1688 nedsattes takseringen til 197 tdr. htk. mod 231 i 1844. Af det oprindelige ejerlav er Fåborg udparcelleret. I 1313 fik bymændene i Fåborg ret til at lade deres kvæg græsse på Svanninge marker. Syd for byen ligger Grubbesholm voldsted og i forbindelse hermed Grubbe Mølle. I 1508 omtales møllen som Svanninge eller Grubbe Mølle. Den havde da en mølleskyld på 20 tdr. mel. Mod sydvest har Hvedholm gjort indhug i ejerlavet. I 1667 omtales refusion for en jord der var lagt under Hvedholm. Svanninge strimmeludskiftedes i 1801, og siden er o. 24 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I kong Valdemars jordebog fra 1200-tallet opføres de 2/3 af Svanninge. I nyere tid synes kronen imidlertid ikke at have haft nævneværdige besiddelser i byen. Under Steensgård hørte i 1494 en enkelt gård i Svanninge. Omkring 1500 samlede Poul Laxmand gods i området, men efter hans død i 1502 beslaglagdes godset, og i 1508 bortskødede kongen dette gods, nemlig Grubbe Mølle med gårde og gods i Svanninge til Torben Bille. Holme Kloster havde i 1541 2 gårde i byen. I 1579 mageskiftede nabohovedgården Hvedholm sig til 2 selvejergårde i Svanninge fra kronen. I 1617 var Hvedholm nået op på 19 gårde og 6 huse foruden Grubbe Mølle, og i 1664 var andelen yderligere øget til 21 gårde, medens den indensogns hovedgård Steensgård havde 4 gårde. I 1787 var Steensgård og Hvedholm samlet under stamhuset Hvedholm, der i alt besad 28 gårde og 17 huse. Endnu i 1844 var byen fortsat fæstegods, men inden 1903 var overgangen til selveje gennemført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde svinger i 1600-1700-tallet mellem 27 og 30 som følge af 3 småbrug, der snart regnes for gårde snart for huse. Efter en opgang i 1844 daler gårdtallet inden 1903 til sit tidligere niveau. I anden halvdel af det 19. årh. ekspanderer hus- og befolkningstal i usædvanligt tempo.

Areal
1702 ha. heraf opdyrket 1688: 60%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1801

Udskiftningstype
Strimmel- og blokudskiftning.


Svanninge By


Svanninge Kirke. Billede fra DIS Danmark


Stævnegården i Svanninge. Billedet tilhører Svanninge Folkemindesamling.


Svanninge Kirke med brudeporten. Billedet tilhører Svanninge Folkemindesamling.


Stenhuset eller Karen Brahes Hus i Svanninge. Huset var byens hospital for fattige indtil 1921. Huset er beliggende Brahesvej 13. Billedet tilhører Svanninge Folkemindesamling.