Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Svalebølle
Intro
Svalebølle er nævnt første gang 1404 i formen Swalæbølæ. Forleddet er mandsnavnet og tilnavnet Swalæ, identisk med fuglenavnet. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 165 ha store ejerlav var i 1688 50% opdyrket. Tallet må dog tages med stor forbehold. Svalebølle havde integreret dyrkningsfællesskab med moderbyen Bøstrup, og ejerlavsgrænserne fastlagdes først ved udskiftningen. Dernæst har hovedgården Nedergård gjort indhug. Byen Brøndslette med 7 gårde, der lå nord for Svalebølle, blev i 1600-tallet lagt under Nedergård. Før 1728 blev den middelalderlige hovedgård Svalebølle ligeledes lagt under Nedergårds marker. Svalebølle havde i 1688 trevangsbrug og takseredes da til 35 tdr. htk. og tilsvarende til 33 tdr. htk. i 1844. Enestegården Grallegård nævnes fra 1600-tallet. Svalebølle blokudskiftedes år 1800, og siden er 4 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere En adelig sædegård Svalebøllegård omtales som sådan fra 1340 til 1550. I 1664 synes hele byen at have tilhørt kronen, men det er dog muligt at Nedergårds andel (Svalebøllegård og endnu 1 gård) ved en fejl er udeladt. Med salget af Tranekær i 1672 medfulgte de 5 gårde i Svalebølle og Grallegård. I 1766 havde Tranekær 4 gårde og 5 huse, medens Nedergård havde 2 gårde (inkl. den nedlagte Svalebøllegård) og 5 huse. Overgangen til selveje skete sent og var endnu ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde fra 1610 til 1903 svinger omkring 6. Hus- og befolkningstallet vækst i det 19. årh. var særdeles moderat. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Byen synes egaliseret på udskiftningstiden.

Areal
165 ha heraf opdyrket i 1688: 50%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1800

Udskiftningstype
Blokudskiftning store aflange blokke vest for byen.