Stubberup Skole


Stubberup Skole, 1890


Stubberup Skole, 1906.

Intro

Stubberup Skole blev opført 1881. Opført i røde mursten med tegltag. Nedlagt i 1970.

Den første skole var Stubberup Legatskole som blev stiftet i 1719 af Prins Carl.

I 1882 blev et nyt skoledistrikt oprettet. Den første lærer var Niels Jørgensen. Skolen lå lige overfor gadekærret på adressen Søndergårdsvej 23 på hjørnet af Stubberupvej, og dækkede områderne Stubberup, Ebbeskov og Rejnstrup.

Ministeriet stadfæstede den 12. juli 1900 skoleplaner og indtægtsforhold for skolen.
Første- og enelærer skulle have bolig med have. Begyndelseslønnen var 1064,00 Kr, herfra blev trukket for jordlod 160 kr + Fourage 111,36 kr og accidentser 92,75, så restlønnen afrundet blev ialt 700 kr + indtægt af legater 15,00 Kr.

Værdien af boligen var sat til 180 kr, brændsel til 100 kr og haven til 50 kr, desuden fik lærerembedet en bunke brænde fra Vemmetofte. Førstelæreren hed Simon Jensen Pindborg. Han blev ansat den 1. oktober 1888, og stoppede den 1 november 1906, da han gik på pension. Hans efterfølger var lærer Jens Peter Hansen som sammen med Frk. Sofie Christensen var skolens eneste lærere.

Den 1 juli 1932 blev lærerinde Frk Iris Hansen ansat og hun var ansat på skolen i 38 år. Det var en god skole og Frk. Hansen var en meget afholdt lærerinde. Hun havde evnen til at sætte sig i respekt hos eleverne, samtidig med at hun var god ved dem og fik lært dem noget. Frk. Hansen faldt ikke for aldersgrænsen, men måtte trække sig tilbage da skolen blev nedlagt i 1970. En kreds af gamle elever og gamle forældre besluttede derfor at holde en afskedsfest for hende. Festen blev afholdt den 9. oktober 1970.


Ved Landsbyens gadekær min gamle skole lå.
Der mødtes børn fra fjern og nær for lærdom her at få.
Fra Ebbeskov og Stubberup og Dæmningshuset med
kom de i samlet trup til Landsbyens lærested

Af lærere der tvende var, en kvinde og en mand,
og bedre lærer' ej man har, end dem i noget land.
Det var Sofie Christensen, for os hun "FRØKEN" var.
Læreren hed Hansen, og han var så flink og rar.

Kun syv år vor skolegang, og dagen started' med
en skøn og dejlig morgenssang om al Guds kærlighed.
Det var blot hveranden dag, at vi i skole gik,
dog fik lært de fag, hvoraf vi nytte fik.

Så skrev og regnede vi lidt, kun pennens skratten lød.
Jeg indrømmer at jeg tit med regnestykker snød.
Jeg kigged' hos min sidemand, når ingen på det så,
derfor så kunne jeg hvergang et UG få.

Jeg tror nu nok at en og hver kun sad og vented' på,
at vi sku' have frikvarter og ud på vejen gå.
Så skulle vi Historie ha', det var mit bedste fag.
"FRØKNEN" fortalte så jeg husker det i dag.

Nu findes skolen ikke mer, på stedet hvor den lå,
og mange år henrundne er, så lad min hilsen gå
til hver en gammel skoleven fra barndomstidens vår.
Tanken går ofte hen til lyk'lige skoleår.