Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Strynø By
Intro
Strynø er nævnt første gang i det 13. århundrede i formen Strun. Forleddet sammenstilles med et navneord, strjón, der indgår i en del norske stednavne. Ordet menes at sigte til fiskerigdom, hvilket også svarer til forholdene for Strynø. Det nuværende efterled -ø er en senere tilføjelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af den 574 ha store ø var i 1688 ikke mindre end 69% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes for 116 tdr. htk. og tilsvarende for 114 tdr. i 1844. I 1200-tallet var der hjorte og heste på øen, der formentlig har været delvis dækket med skov. Omkring 1800 var skoven imidlertid forsvunden, og Strynø berømmedes af Gregers Begtrup for den intensive udnyttelse. Der fandt ikke i Danmark nogen ø som i forhold til sit areal ernærede en større folkemængde ved sit blotte agerbrug, og hvor samme er for et uudskiftet land bragt til en højere grad af fuldkommende end Strynø. Årsagen hertil var først og fremmest, at hver gård årligt kunne gøde med 100 læs tang. De tætliggende bønderbygninger ejedes af bønderne selv. 'Danmark ejer nok ingen større, renligere og mere pyntelig bondeby'. Strynø hørte i middelalderen til Rudkøbing sogn, men fik i 1500-tallet egen kirke og præst og blev et selvstændigt sogn. Fra 1600-tallet og frem til 1855 udgjorde Strynø et eget birk. Strynø stjerneudskiftedes i 1810, og siden er hovedparten af byens gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Øen tilhørte i 1200-tallet kronen. Endnu i 1664 var byen og øen i kronens eje, og den bestod da af 18 kvarte gårde - lige i udsæd og landgilde - og 20 ottendedels gårde. Men dette år udlagdes den til Jens Lassen. I 1753 kom øen under grevskabet Langeland (hovedgården Vestergård), hvor under hovedparten af øen endnu befandt sig i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde stiger fra 30 i 1500-tallet til 50 omkring 1800. De kvarte gårde synes simpelthen delt til ottendedelsgårde. Muligvis har man i 1688 regnet de delte gårde sammen til kvarte. Antallet af gårde forbliver herefter stabilt i det 19. årh., hvorimod hus- og befolkningstallet stiger i normalt omfang igennem det 19. årh. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen var allerede egaliseret på to gårdklasse niveauer i 1664. Inden 1765 gennemførtes en ny egalisering og byen havde da 34 gårde a 2-0-0-1 5/14 tdr. htk. og 13 gårde a 3-0-0-2 1/28 tdr. htk. foruden 1 gård på 5 tdr. htk. Byen beholdt sit egaliserede præg endnu i 1903.

Areal
57 4 ha heraf opdyrket 1688: 69%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1810

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.


Strynø Kirke. Billede fra DIS Danmark