Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Stranding, Weser
Intro
Weser strandet 24. november 1919 kl. 10.30 på Bjælken ved Skalling-ende

Redningsaktionens forløb
Fra havneingeniør Barner, Esbjerg, meddeltes, at den tyske trawler, der strandede den 23. var drevet af grunden og strandet på Bjælken ved Skallingende. Man bad om at få en vagt sendt derned. Da vagten nåede til sandet mellem Benknolde og Højknolde, kunne han ikke komme længere, da vandet gik over sandet. "Klokken 10.30 formiddag fik jeg telefonisk meddelelse over Blåvandshuk Fyr, at redningsbåden Svenske Knolde straks skulle gøre alt for at redde besætningen fra den tyske damptrawler, idet Esbjerg redningsbåd havde fået havari og således ikke kunne bjærge besætningen. Redningsmandskabet og seks par heste blev alarmeret og var mødt klokken 11.30. - Redningsbåden blev straks gjort klar. - Inden vi tog af sted, ringede jeg hjem, og da var der ordre fra havneingeniør Barner, at hvis vi ikke kunne gå ud fra stranden, kunne vi gå ud i Ho Bugt. Der skulle så komme en damper for at slæbe os ud. Jeg talte med bådformanden om det, og vi bestemte os straks til at gå i Ho Bugt, da vandet stod helt op til klitterne, og havet var i voldsomt oprør. Damperen blev bestilt, og jeg lovede at være ved Skallingende om en time. Derefter blev redningsbåden transporteret ned over Skallingen, hvilket var meget besværligt, da alt det lave land stod under vand. Da vi ankom til Skallingdyb lidt nord for det gamle fyr, blev redningsbåden sat i vandet klokken 14.30 og roedes ud for det gamle fyr, hvortil damperen "Nordsøen" var ankommet. Den tog os på slæb forbi den strandede damptrawler, hvorpå der intet levende var at se, da den var ganske under vand, så kun masterne og skorstenen var at se. Da der intet var at udrette, tog redningsbåden ind med "Nordsøen" til Skallingdyb, hvor lodskutterens motorbåd slæbte redningsbåden et stykke op til, hvor båden blev sat ud, klokken var da ca. 17.00. Båden blev lænset for vand, læsset på vognen og kørt til stationen, hvilket var meget besværligt, da det lave land stod under vand, og tillige var det blevet mørkt. Redningsgenstandene blev rengjort og indbragt, i orden færdig til brug. Dette forgæves møde endte klokken 21.30 eftermiddag." Besætningen på tolv mand druknede. Skibet kan antageligt bjærges.

Markeringen på kortet er ikke den præcise angivelse af stedet for forliset/ulykken – den nøjagtige position kendes ikke.

Vejr: VSV, storm, nordlig strøm, ualmindelig høj sø med svære brændinger i havstokken og på revlerne.

Årsag: Fejlnavigation

Kilde: S. Manøe Hansen: Strandinger og redningsaktioner fra Skallingen til Nymindegab 1852-1975, Esbjerg 1977.


Skibets data
Weser var en tysk damptrawler med hjemsted i Bremerhaven i Tyskland. Skibet havde 12 besætningsmedlemmer.

Kilde: S. Manøe Hansen: Strandinger og redningsaktioner fra Skallingen til Nymindegab 1852-1975, Esbjerg 1977.


Omkomne
Skibets 12 besætningsmedlemmer omkom.

Kilde: S. Manøe Hansen: Strandinger og redningsaktioner fra Skallingen til Nymindegab 1852-1975, Esbjerg 1977.


Links
Link til:

Søulykker i Esbjerg-området

Esbjerg Byhistoriske Arkivs bearbejdming af oplysninger fra Dansk Søulykke-Statistik 1893-1990 med relation til Esbjerg-området.


Dansk Søulykke-Statistik

Digitalisering af Dansk Søulykke-Statistik 1893-1996. Register over forlis og andre ulykker til søs med oplysninger om hændelsesforløb, omkomne m.m.


Litteratur