Strandhjem Brunsnæs
Strandhjem 2010
Strandhjems første hus, bageri og kro
Det nybyggede Strandhotel Brunsnis med alle gæster foran huset
Strand Hotel Brunsnis, hvor der er bygget en stor sal med scene på
Intro
Bageri, kro, strandhotel med scene, hvilehjem og i dag psykratisk plejehjem. Det er husets historie i kort udgave. Men også krig og skæbner hører huset til.
Strandhjem blev bygget som bageri i 1880'erne, men fik snart også en lille købmandshandel og en krostue knyttet til forretningen.
Kunderne kom fra de 8 nærliggende teglværker, der store dele af året beskæftige mange arbejdere. Men dampskibsforbindelsen mellem Sønderborg og Flensborg gjorde også Brunsnæs til et søgt område, når kunderne fra Broagerland skulle til Flensborg for at handle ind.
Marie og Poul Gundersen (udlært bager), kunne se mulighederne i husets smukke beliggenhed, og lod en stor fløj bygge til huset i 1905-06. Nederst var der restaurant i en flot spisesal med veranda. I stueetagens bagerste del blev der lavet krostue. Første sal rummede 6 værelser, hvoraf de tre havde havudsigt med balkon. Anden sal havde 4 værelser, hvoraf de to havde havudsigt.
Nu kunne man indlogere feriegæster i sommerperioden, og nyde godt af de gæster der med damskibene kom til anløbsbroen i Brunsnæs, hovedsageligt fra Flensborg.
På gavlen af det nye hus stod: Strand Hotel Brunsnis.
Det gik godt for sommerhotellet. Gæsterne strømmede til, og snart meldte tankerne sig om at bygge større.
1912-13 blev "Strand Hotel Brunsnis" udvidet med en stor balsal med scene. De lokale arbejdere, sommergæster og bønderkarle strømmede til ballerne, hvor det foretrukne instrument var harmonikaen.
Det var strandhotellets højdepunkt de få år det varede - Den 1. Verdenskrig, Den store Krig, satte nemlig en ganske anden dagsorden.
Gæsterne forsvandt, og værtsparret gik fallit. I slutningen af krigen blev der tvangsindlogeret vagtsoldater i huset. Den tidligere ejer led den tort at være indlogeret soldat i sit tidligere hotel. Soldaterne frøs i den store bygning med de store vinduer, der kun var beregnet til at fungere i sommertiden. De brækkede paneler af væggene, og puttede dem i ovnen sammen med gulvbrædder fra den nybyggede scenebygning.
Efter !. Verdenskrig kom tyvernes økonomiske depression. En række skiftende ejere forsøgte sig med sommerhoteldrift, men de mistede stort set alle deres penge. Der blev også forsøgt bordeldrift.
Omkring 1933-34 blev balsalen med scene revet ned, da den var medtaget af vagtsoldaternes hærgen.
I 1935 var økonomien blevet bedre, og nye ejere startede et bæredygtigt sommerpensionat med restaurant.
Så drev der igen mørke skyer op sydfra. Hitler lukkede for al turisttrafik i 1939, hvorfor kundegrundlaget skred, lige som de nye ejere havde fået styr på forholdene. Dampskibsforbindelsen ophørte, da der ingen turister var at sejle med.
En aftale med Statshospitalet Augustenborg medførte, at der kom en del selvhjulpne patienter ud i huset. Inden 2. Verdenskrig var omme, var stedet blevet til: "Strandhjem Brunsnæs", som der kunne læses på gavlen, og på brevpapiret stod der: Hvilehjemmet Strandhjem. Et hvilehjem er et privatejet hjem for ældre medborgere.
Huset fik nu indlagt centralvarme.
1980 gik huset ud af familiens eje, men fortsatte som psykiatrisk plejehjem i en selvejende fondsdannelse. Der blev ansat en sygeplejefaglig leder af huset.
Huset fremstår i dag fuldstændigt nybygget, med plads til 16 klienter. Kun hotelfløjen er bevaret, og er fuldstændig restaureret indvendigt. Institutionen kalder sig et socialt psykiatrisk hjem.
Læs mere i: Broagerland III