Strandgade


Strandgade. Par på gåtur. Ca. 1900


Strandgade. Garn til tørre. 1936

Intro

I havet ud for Strandgade finder man masser af flinteredskaber fra jægerstenalderen, fra 6-8.000 år siden.

Mere om Strandgade

I havet ud for Strandgade finder man masser af flinteredskaber fra jægerstenalderen, fra 6-8.000 år siden. Dengang var området ud for Strandgade tørt, og her boede og levede jægerstenaldermennesket af jagt og fiskeri. I nyere tid havde fiskerne plads her langs Strandgade til at hænge fiskegarnene op og bøde dem. Det var også her, man lavede store kuler af tang, hvori man kunne gemme is, der blev brugt til nedkøling af fisk hos Færgemanns fiskeeksport på havnen. Man brugte ålegræs til tangkulerne og det blev fortalt, at et tanglag på 2 meters tykkelse kunne holde isen frossen, selv den varmeste sommerdag. Havområdet syd for havnen i Hou omkring Endelave og i Horsens Fjord med Hjarnø, Alrø og Vorsø har så stor naturmæssig betydning, at området er udpeget til Natur 2000-område, EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-habitatsområde og Ramsarområde. Det betyder, at områdets betydning for havdyr, -fugle og -planter er så stor, at vi ikke kun nationalt, men også internationalt har forpligtiget os til at bevare området, som det er i dag. Mod syd ses Ravnskoven, der har fået navn efter de ynglende ravne i skoven. Ravnen er en musvågestor kragefugl og er næsten 1½ gange større end rågen, som den kan forveksles med. Fjerdragten er kulsort, og den har et kraftigt næb, hoved og hals. Næbbet er ikke lyst, som hos rågen, men kulsort. I modsætning til andre kragefugle yngler ravne ikke i kolonier. Parret besætter et stort territorium og jager uvedkommende ravne ud af territoriet i yngletiden. Ravneparret er i yngleområdet hele året, og patruljer især i vinterhalvåret langs kysten for opskyllede fødeemner. Man vil typisk morgen og aften kunne se ravnene flyve langs kysten. Hvis du kigger mod vest vil du se den smukke gård Gersdorffslund. Hvis du går op til gården, vil du også finde en fortælling om stedet dér.