Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Strandby - Hårby Sogn
Intro
Strandby er nævnt første gang 1425 i formen Strandby. Navnet er selvforklarende.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 666 ha store ejerlav var i 1684 55% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes højt til 158 tdr. htk. mod 113 tdr i 1844. Som navnet angiver ligger byen placeret ud til strandengsarealer. Noget resterende kystskov takseredes i 1664 til 10 svins olden. I ejerlavets nordlige del på grænsen til Hårby lå den middelalderlige hovedgård Højgård, der i 1649 lagdes under Løgismose. Sydvest for byen vidner Gammeltofte-navne om byens tidligere placering. Strandby blokudskiftedes i 1783, og siden er 7 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1425 var Højsgård en ganske lille hovedgård på 8 tdr. htk. i skyld og med et øde møllested. Højsgårds mølle omtales tillige i 1521. I 1425 var tilliggende bl.a. 8 gårde i Strandby, hvoraf de 5 var udprægede småbrug. Øjensynlig ejede sognets anden hovedgård Løgismose, en tilsvarende andel, nemlig i 1475 7 gårde, hvoraf 2 var rene småenheder. I Løgismoses jordbog fra 1532 optræder stadig 7 gårde. Ved år 1600 er størstedelen af byens gårde stadig skattepligtige og kan derfor øjensynlig ikke have tilhørt sognets hovedgårde. Inden 1649 erhvervede Løgismose imidlertid det gamle Højsgård gods, og inden 1664 var hele byen samlet under Løgismose gods. Byen bestod da af 16 egaliserede gårde à 10,7 tdr. htk. Endnu i 1762 lå byen samlet under Løgismose og bestod da af 17 gårde, hvoraf de 16 på 10-11 tdr. htk. I forbindelse med Løgismoses tidlige godsopløsning skete en hurtig overgang til selveje. Landsbyens udvikling Gårdtallet var i 1600-1700-tallet på 16-17. I forbindelse med overgangen til selveje steg det meget kraftigt frem til 1844, ligesom hus- og befolkningstallets stigning i det 19. årh. var usædvanlig kraftig. Byen var i 1500-tallet præget af mange smågårde, strandbol, hvilket stemmer overens med, at præsten i 1572 omtaler mange fiskerhuse i sognet. I forbindelse med egaliseringen i 1600-tallet forsvandt småenhederne imidlertid, omend der stadig var mange huse i byen.

Areal
666 ha heraf opdyrket 1688: 55%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1783

Udskiftningstype
Uregelmæssig blokudskiftning med strimler.


Strandby, bystævnet ved forsamlingshuset. Billedet tilhører Haarby Lokalhistoriske Arkiv