Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Strammelse
Intro
Strammelse er nævnt første gang 1367 i formen Stremløsze. Forleddets tolkning er meget usikker, men kan være tillægsordet stram. Efterleddet er løse, som har dobbelt oprindelse. Det kan ikke afgøres fra hvilken gruppe dette -løse stammer. det kan enten tilhøre gruppen som betegner en mangel, hvis art angives i forleddet. Det kan også tilhøre gruppen, hvis betydning kan være eng eller græsgang.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 111 ha store ejerlav var i 1688 50% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes i 1684 til 212 tdr. htk. og tilsvarende til 205 tdr. htk. i 1844. Den løst opbyggede bytomt var inddelt i 4 baller (Broballe, Lundsballe, Nørreballe og Skindballe), og var som typisk for kystejerlav placeret i ejerlavets indre hjørne. De betydelige kystskove vurderedes i 1664 til 408 svins olden. Af det oprindelige ejerlav er udparcelleret Melby, samt en landsby Sekkedrup vest for Strammelse. Byen nedlagdes igen i senmiddelalderen, men bevidnes af marknavne. En gård 'Vigh' omtales i 1500-1600-tallet. En Gammeltofte på Langemark vidner om den vikingetidige forgængerbebyggelses placering. Strammelse strimmeludskiftedes i 1788, og siden er 17 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1367 erhvervede Valdemar Atterdag Strammelse fang af Per Då og Eske Brok. Byen lagdes under Kærstrup len, der i 1400-tallet blev bispelen for Odensebispen. Da kronen ved reformationen genovertog lenet hørte der herunder 13 selvejergårde, 15 fæstegårde og 1 kirketjenergård. Da kronen afhændede Kærstrup (Valdemarslot) i 1573 medfulgte 31 gårde i Strammelse. Efter en kortvarig godsopløsningsperiode og konfiskation i 1663 samledes byen atter under Valdemarslot. Den bestod i 1767 af 28 gårde a 7-1-2-1 6/7 tdr. htk. foruden 21 huse. Hertil kom 9 huse i Vornæs Skov. Endnu i 1903 lå byen samlet under Valdemarslot (stamhuset Thorseng). Landsbyens udvikling Antallet af gårde daler fra 34 i 1572 til 28 i 1688 og dette niveau holdt sig herefter frem til 1774. I løbet af det 19. årh. voksede gårdtallet stærkt til 44 gårde, medens hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. havde mere moderat omfang. Gårdene var i 1684 store, i gennemsnit 7,5 tdr. htk., og byen synes egaliseret mellem 1664 og 1684. En ny egalisering fulgte inden 1767.

Areal
1111 ha heraf opdyrket 1688: 50%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1788

Udskiftningstype
Strimmeludskiftning