Stormflodssøjlen ved Vidåslusen
Stormflodspælen ved Vidåslusen ved Højer. Foto: Henrik J. Møller
Stormflodssøjlen ved Vidåslusen.
Intro
Udenfor Vidåslusen, foran det fremskudte dige, lidt mod syd står stormflodspælen.
Udenfor det fremskudte dige og Vidåslusen står en stormflodspæl og fortæller historien om alle de gange vadehavet har vist tænder. Stormfloderne i 1976 var en af årsgerne til beslutningen om at opføre det fremskudte dige. Det blev bygget i perioden 1978-81. 24. november 1981 blev området ramt af den højeste vandstand siden 1825, uden at diget brød sammen og foreløbig har det fremskudte dige holdt stand siden det stod færdigt i 1981.
Søjlen er en enkel træstamme med påsatte bronzebånd, der viser de højeste vandstande frem til 1981. Toppen af stormflodssøjlen er i højde med toppen af det fremskudte dige.
Den nuværende stormflodssøjle er opsat i 1975.
På søjlen ses afsat, nedefra og op, flodemål for årene 1976, 1981.
Der blæste en usædvanlig kraftig vind fra vestnordvest den dag og vandet steg i løbet af nogle få
timer. Lige syd for den danske grænse blev der slået et hul i diget, men de lokale beboere fik
stoppet hullet til med sandsække og forhindrede at havet brød igennem diget. Man forudså at
vandstanden ville stige til 5,75 hen på eftermiddagen, hvilket ville betyde at Tønder by ville blive
oversvømmet med 3 meter vand. Til alt held vendte vinden hen på eftermiddagen og vandet
begyndte at falde.
Denne storm var anledning til, at Folketinget året efter vedtog, i samarbejde med de tyske naboer, at bygge Det fremskudte Dige, som skulle forbinde Emmelev Klev med Hindenburg-Dæmningen.
Diget stod færdig i 1981 og skabte en kraftig debat med Dansk Naturfredningsforening, der
hævdede, at diget ville ødelægge fuglelivet, fordi fuglene nu ikke længere havde mulighed for at
finde føde på vaderne, da disse ville forsvinde ved digebyggeriet. Derfor blev det besluttet at bygge et ”kunstigt Vadehav” bag det fremskudte dige, hvor man pumpede havvand ind og ud for at fastholde fødemuligheden for fuglene. Det viste sig dog at der efter få år opstod et nyt forland og nye vadeflader foran diget, så fuglene igen kunne finde føde som før.
Litteratur
Pedersen Kai: Det tabte land i vest. B og L forlag, Skærbæk