Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Stormflodssøjlen v. Højer gamle SluseIntroVest for Gl. Højer sluse står stormflodspælen og vidner om, hvorfor diger og sluser er en nødvendighed herude i marsken mod vest.StormflodssøjlenPå vestsiden af den gamle Højer-Sluse fra 1861, ser man årsagen til at et nyt fordige blev påbegyndt i dansk-tysk samarbejde i 1977, nemlig den næstøverste markering på stormflodssøjlen. Den er beviset på højeste vandstand ved stormfloden 1976! Med det nye dige er marsklandet beskyttet mod havet og oversvømmelserne, men prisen er, at der ikke længere er direkte adgang til havet.
Den nuværende stormflodssøjle er opsat i ….
På søjlen ses afsat, nedefra og op, flodemål for årene 1923, 1962, 1976 og 1825
1825 - Et skib oven på digetNatten mellem den 3. og 4. februar 1825 opstod der en storm fra sydvest. Den drejede om i nord. Resultatet blev en meget stor stormflod. Der kom brud på diget mellem Højer og Emmerlev. De højeste dele af Højer, Emmerlev, Skast og Ballum Sogne lå som øer helt omgivet af vand. I Mjolden druknede tre personer. I Præstegården stod vandet så højt, at pastor Kochs datter, som dengang var otte år, sejlede omkring i stuen i hendes seng. Familien søgte tilflugt på loftet.
Dagen efter kunne man konstatere, at diget fra Højer til Rudbøl havde lidt stor skade. En reparation ville koste 5 – 6.000 rthr.
Vandet var steget så højt, at det var gået over diget. Ved Rudbølkogs nordre sluse var et stort skib kommet til at sidde oven på diget. Et mindre skib var slået i stykker. Floden havde skyllet en del af Emmerlev Klev væk. Et par landejendomme var derved kommet så tæt på skrænten, at de måtte nedrives. Flere gode landejendomme havde fået deres marker dækket af så meget sand og grus, at man tvivlede på, at der nogensinde igen kunne dyrkes noget på markerne.
Store ødelæggelser
I Højer blev to huse ødelagt af floden. Den ene var Fattighuset. For at redde de fattige og de gamle, der boede der, måtte man ride derhen. Flere plankeværker og porte var ødelagt i Højer. Mange møbler og redskaber var ødelagt og skyllet væk. Vandet var trængt ind i mange huse. I hele den vestlige del af Højer var brøndene fyldt med saltvand. Saltvandet anrettede betydelig skade men det førte også flere sygdomme med sig. I 1825 døde der således 38 personer i sognet mens der døde 51 i 1826.
På Kiers Gård havde man lukket alle udvendige døre for at der ikke skulle trænge vand ind. Men indgangsdøren var blevet knust og vandet trængte alligevel ind i gården. I et hus, hvor der boede en højgravid kvinde, løb vandet også ind og ødelagde meget. Kvinden fødte næste dag, men mistede sin forstand.
For at vandet ikke mere skulle løbe ind i Højer Kog, blev der anlagt et dige, som man kaldte Snuromdige
Frederik den Sjette på besøg
I sommeren 1825 besøgte Kong Frederik den Sjette de hjemsøgte egne. Han landede på den gamle ladeplads. En mindesten blev opsat på diget bag ved Hotel Sylt. Den er dog senere blevet flyttet. Han måtte selv søge tilflugt på Hooge, efter en sommerstormflod.
Litteratur
Pedersen Kai: Det tabte land i vest. B og L forlag, Skærbæk
H.E. Sørensen: Langs grænsen
J.P. Trap Danmark, Tønder amt, 5. udgave 1966, Bd.X,2
Stormflodspælen ved Højer gamle Sluse. Foto: Henrik J. Møller
Stormflodspælen ved Højer gamle Sluse. Foto: Henrik J. Møller