Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Stormflodssøjlen i Ballum Enge
Intro
Lige ved det lille museum og de to bevandingsmøller i Ballum Enge står stormflodssøjlen i det flade marsklandskab.

Stormflodssøjlen
Af de afsatte ringe er det kun året 1634 har reelt overskyldet landet, men siden 1919 har digerne beskytte Ballum Marsken og de senere afsatte ringe på stormflodssøjlen viser vandstanden ved den nærliggende Ballum sluse. Den øverste ring sidder i 5 m. over havet.

Den nuværende stormflodssøjle er opsat i 1997 af Ballum Enges forskønnelsesfond. På toppen er den kronet af en udskæring, der viser havet der opsluger det lille Markmandshus.
Gennem selve stormflodssøjlen er stukket en Klu´ssta´g (springstok). Før marskens afvanding, et helt uundværligt redskab for marskboen.
På søjlen ses afsat, nedefra og op, flodemål for årene 1923, 1976, 1981, 1999, 1634


1634 – Den 2. store mandedrukning, Misthusum
Misthusum var engang en lille landsby beliggende i det flade marsklandskab. Gårdene var opført på otte værfter, der lå som øer i det flade markslandskab for at beskytte gårdene mod. Værfterne kunne dog slet ikke klare presset, da vandet brusede frem. Landsbyen blev ødelagt og 44 mennesker mistede livet. Sagn og beretninger fortæller desuden, at et lille spædbarn skulle være drevet i sin vugge hele vejen til Fanø.
De overlevende lod sig ikke slå ud og genopførte gårdene. Men i løbet af 1700-tallet begyndte folk
at flytte ind til Hjemsted, hvor de følte sig mere sikre. I 1814 var stedet forladt med undtagelse af
Markmandshuset, hvor markmanden boede for at holde øje med kreaturene. Huset har været i brug frem til 1900-tallet.
Det fortælles, at ulykken der overgik Misthusum, var en guds straf. Der var opstået strid mellem
nogle bønder i Misthusum og nogle naboer i de andre byer om et jordtilliggende. Man blev enige
om at afgøre striden ved hjælp af edsaflæggelse. Misthusumbønderne skulle på et bestemt tidspunkt møde på den omstridte jord for her over for øvrigheden at sværge på, at de stod på egen jord.

Pedersen Kai: Det tabte land i vest. B og L forlag, Skærbæk.