Storegade i Rønne


Mindesmærke i Storegade . Storegade i Rønne


Storegade i Rønne. Storegade i Rønne

Intro

Denne runesten har i mands minde ligget i Storegade i Rønne på Bornholm. Det fortælles, at runestenen er nedlagt i vejen på det sted, hvor den svenske kommandant Johan Printzenschiold blev skudt og dræbt i december 1658...

Denne runesten har i mands minde ligget i Storegade i Rønne på Bornholm. Det fortælles, at runestenen er nedlagt i vejen på det sted, hvor den svenske kommandant Johan Printzenschiold blev skudt og dræbt i december 1658. Stenen ligger der endnu, men selve runeindskriften var allerede ved en undersøgelse i begyndelsen af 1800-årene næsten slidt bort. Derfor er det heller ikke muligt at få nøjagtige oplysninger om, hvad der stod skrevet på stenen, eller hvor gammel den er. ''Bornholm besejrede Sverige'' Danmark førte krig mod Sverige i årene 1657-1658. Krigen endte som et stort nederlag for Danmark. Dette nederlag førte til Roskildefreden i februar 1658, hvor Danmark skulle afstå Skåne (herunder Bornholm), Halland og Blekinge til svenskerne. Men da kommandant Johan Printzenschiold blev dræbt i Storegade i Rønne, kom det til et vendepunkt for Bornholms frihedskamp og et slutpunkt for det svenske styre på øen, som var blevet indført tidligere på året. Bornholmerne befriede sig selv fra det svenske styre og skænkede øen til den danske konge. Runestenen fra Storegade ligger som et monument over dengang, Bornholm atter kom under dansk herredømme.