Store Morterbatteri




Intro

En sten markerer i dag beliggenheden af slesvig-holstenernes Store morterbatteri, som var i brug under Treårskrigen.

Store morterbatteri

En sten på Egumvej markerer Store Morterbatteris beliggenhed. Den lå 115 meter vestligt for stenen inde på jernbaneterrænet. Batteriet lå i en sænkning i terrænet, hvor man var skjult for fæstningen. Til gengæld kunne man heller ikke se fæstningen – men det var heller ikke nødvendigt for betjeningen af morteren. Beskydningen af fæstningen foregik ved at man sendte projektilerne afsted i krumme baner uden direkte sigte. Store Morterbatteri var bestykket med fire 168 pds. morterer, som affyrede granater og bomber mod byen bag voldene. Skanse III og skanse IV, som var fodfolksskanser, blev anlagt for at forsvare Store Morterbatteri i tilfælde af nærkamp.

Udfaldet fra Fredericia

Store Morterbatteri var, ligesom Skanse IV, forsøgt beskyttet af en løbegrav på 7-800 meters længde. Denne lå parallelt med den nuværende Indre Ringvej. Under udfaldet, var en del af De Mezas tropper blevet dirigeret i en forkert retning og løbet nordvest, i stedet for nord. Dette lagde De Meza og hans 1. bataljon i en svær situation, men jægerkorpsene, som udgjorde de følgende bataljoner endte i en lige så prækær situation ved Egumvej. Efter at have kæmpet sig igennem førnævnte løbegrav nåede en del af soldaterne til Skanse IV, hvor det blev til blodige kampe, mens sagen udviklede sig anderledes ved Store Morterbatteri. Dette var bemandet med godt og vel 20 mand, som valgte at overgive sig. Dette betød at de danske tropper her havde neutraliseret en af belejringsstyrkernes kraftigste våben, nemlig en 168 pds. morter.