Sankt Katharina Kirke


Store Heddinge Kirke


Luftfoto Store Heddinge Kirke


Klintekongens Kammer, Store Heddinge Kirke


Munkegangene


Sankt Katharina Kirke


Munkestole


Okotogonen, ottekantet skib





Sankt Katharina Kirke


Altertavlen, Sankt Katharina Kirke

Intro

Sankt Katharina Kirke er med sit karakteristiske ottekantede skib, blandt vores mest særprægede kirkebygninger fra middelalderen. Opført 1157 - 1242.

Denne enestående købstadskirke er opført i kridtkvadrer fra Stevns klint omkring år 1200 med ottekantet skib, oktogonen, og rektangulært kor. Hvem der byggede kirken, kan ikke siges med sikkerhed. Men der er en velbegrundet formodning om, at kongen har været bygherren. I Kong Valdemar Sejrs Jordebog, nævnes Store Heddinge som "kongelev", ligesom der også vides af en kongsgård på stedet. Efter en indskrift på en af kirkens klokker, har kirken formentlig været indviet af Sankt Katarina af Alexandria, en af middelalderens mest folkekære helgeninder. Senere er der bygget tårn og våbenhus mod syd. Efter et lynnedslag i 1670erne blev ottekanten totalrenoveret. En gennemgribende restaurering i 1853 gav kirken dens nuværende skikkelse og interiøret er helt præget af denne restaurering.

Sankt Katharina Kirke er med sit karakteristiske ottekantede skib - oktogonen - blandt vores mest særprægede kirkebygninger fra middelalderen. Oktogonen er en meget sjældent benyttet kirkeform i Nord- og Vesteuropa. Karl den Stores hofkapel i Aachen nævnes som det fjerne forbillede for Sankt Katharina - hofkapellet er ottekantet i centralrummet. Inde i de meget tykke mure findes foruden disse "munkegange" flere rum og gange. Et af de nu ikke offentligt tilgængelige rum bærer i den folkelige tradition navnet "Klintekongens skatkammer". Der har op gennem middelalderen været en del ombygninger. I 1850'erne foretog man en gennemgribende ombygning under ledelse af den fra Viborg domkirke kendte arkitekt Nebelong. Han førte de 6 frie sider af oktogonen op i en gotisk trappegavl og fra alle 8 sider førte han et almindeligt saddeltag ind mod midten, således at de 8 tage tilsammen danner en art stjerneform. Er Kirken blevet fuldført ? Man kan ved synet af rekonstruktionen af den ældste kirke godt stille sig det spørgsmål, om kirken nogensinde er blevet færdigbygget efter den oprindelige plan. Der har nemlig efter alt at dømme, altid bestået et misforhold i dimensioneringen mellem kor og oktogon. Koret står i sig selv som en velproportioneret bygningskrop, men så har der været fald ned til omgangens lavere højde - murene har kun nået ca. toppen af korets vinduer - og dette "fald" har næppe ladet sig opveje af centraltårnets rejsning. .

Kirken har i middelalderen været udsmykket med kalkmalerier. Et beskedent fragment i apsis fortæller, at omkring 1300-tallet har denne del af kirken været smykket med en form for kalkmalet dekoration. Dekorationen i korets kuppel er udført i 1890'erne af maleren F.L.Storch. De fire engle i kuppelens hjørnfelter "skildrer døgnet og i dybere perspektiv den kristnes liv fra fødsel til grav, og hertil troen på en fortsat tilværelse efter døden". I det sydvestlige hjørne ses morgenens engel - barndommen. I det nordvestlige hjørne dagens engel - livets middagshøjde. I det nordøstlige hjørne aftenens engel - alderdommen og i det sydøstlige hjørne nattens engel - døden. I kuplens toppunkt stråler et gyldent kort omgivet af tindrende stjerner- "Stjernehimlen hvælver sig over os som et billede på den verden, hvorfra vi er kommet og hvorhen vi går". Det meste af inventaret stammer fra 1800-tallet. Altertavlen er et maleri af J.L. Lund fra 1836, forestillende 3 kvinder, der møder den opstandne Jesus påskemorgen. Døbefonten er udført af billedhuggeren J.A. Jerichau i 1867. Jerichau er også ansvarlig for de fire medaljoner med evangelisterne som motiv, opført i 1858 i skibets øst-, syd-, vest- og nordvæg. Den middelalderlige font er nu i Nationalmuseet. Celebrantstolen i koret er kirkens eneste tilbageværende stykke middelalderlige inventar. Den er skåret i et Køge-værksted i første fjerdedel af 1500-tallet og er et meget fornemt stykke sengotisk billedskærearbejde. Prædikestolen- og formentlig også stoleværket, - stammer fra Nebelongs restaurering. Den nuværende er udført på snedkermester Peter Thielemands værksted i København i 1854. Der findes to orgler i kirken. På det lille pulpitur i tårnrummet står et bygget i 1877 af orgelbygger Knud Olsen. Det er på 17 stemmer, og som sådan det største, der er blevet bevaret af denne orgelbygger. Det nye orgel er bygget af orgelbygger Frobenius i 1976. Det har 19 stemmer fordelt på 3 værker. Tårnet rummer 4 klokker, hvoraf de 3 er middelalderlige.

Apsis i koret er bygget inden for den lige østvæg, og mellem ydermurene og korrundingen findes flere rum, og et af de største er Klintekongens kammer, og det ligger et par meter under munkegangene. Hvem er Klintekongen ? Et svar kan man finde i de gamle sagn og myter samt overtro på Stevns. Klintekongens navn bruges i forbindelse med Stevns Klint og Sct. Katharina Kirke. Det fortælles om Klintekongen, at han havde to boliger. Om sommeren opholdt han sig ved klinten på det sted der kaldes Klintekongens hule, og herfra havde han en hemmelig gang, der førte ind til Klintekongens kammer, hvor han opholdt sig om vinteren.

Stevns Lokalarkiv Bogen Store Heddinge før og nu, Hæfte III, 1995 Bogen Stevns før og nu, 2011