Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Store Stenhøj
Intro


Fortidsmindet
Lyøs fortidsminder På Lyø har der - som på de andre småøer omkring Fyn -været godt at bo i bondestenalderen. Dette kan ses af antallet af storstensgrave, hvoraf de fleste af de 18 kendte dysser og jættestuer er fjernet for længst. Af de fem bevarede skal de fire - alle dyssekamre - nævnes her. Store Stenhøj - og de andre Bedst kendt er Klokkestenen, der skylder sit navn den lyd, der - og den er god nok! - opstår, når man slår en mindre sten imod dækstenen. Der er tale om et dyssekammer med fem bæresten og så altså den klokkelydsgivende dæksten. Lidt vest for Klokkestenen ses dyssekammeret Bøgeshøj eller Bøjeshøj - i 1878 er tillige registreret navnet Overhøj. Det er et nydeligt lille dyssekammer bestående af tre bæresten og en dæksten; der er ikke offentlig adgang, men dyssekammeret kan ses fra vejen. Mens Klokkestenen blev fredet allerede i 1893 måtte Bøgeshøj vente indtil 1948 med at få tildelt denne status. Sydøst for Lyø by er dyssekammeret Vesterrødhøj bevaret. Også her er tale om et kært barn med mange navne, idet man også ser Vesterryds Høj anvendt. Endelig skal nævnes Store Stenshøj lige øst for Lyø by. Dette rektangulære dyssekammer blev udgravet og restaureret af Fyns Stiftsmuseum i 1947; en mindre del af den tilhørende høj er tillige bevaret. Der er som udgangspunkt ikke offentlig adgang til de to sidst nævnte fortidsminder, men de ligger så tæt på vejen, at de begge fint og med fuldt udbytte kan nydes herfra.