Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Store Snøde
Intro
St. Snøde er nævnt første gang 1339 i formen Snøwith. Forleddet er tillægsordet Snøth, der betyder ringe, elendig. Efterleddet er navneordet with, som betyder skov. Sammensætningen betyder formentlig ’skov med stynede træer’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det o. 1800 599 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 62% opdyrket. Det er dog muligt at ejerlavets areal er mindsket i den mellemliggende periode som følge af Stensgårds ekspansion. Ejerlavet havde i 1688 trevangsbrug og takseredes til 149 tdr. htk. mod 103 tdr. i 1844. Navnet Snøde indikerer store skovarealer. Præstegården havde nærmest status af en lille hovedgård. I 1426 stadfæstes det, at præsten har ret til oldengæld af præstegårdens skove. I 1548 hedder det, at Snøde igen groede sø brugtes alene til præstegården, først til fiskeri og siden som eng. I 1688 var præstegården på 18 tdr. htk. og den havde da 7 mensalgårde og 8 huse. Af ejerlavet er udparcelleret Lille Snøde, der nærmest har karakter af en bydel, og mod nord Krogager. Godsejere og selvejere I 1440'erne var Krogagergård en væbnergård. Den kom senere under kronen, men afhændedes atter i 1577 sammen med 16 gårde. I 1580’erne flyttede hovedgården 600 m mod nord og navnet skiftede til Stensgård. I 1669 blev landsbyen Krogager lagt under hovedgården. Ifølge traditionen skal Snøde oprindeligt have ligget længere øst på i sognet ved marken Gl. Snøde. Sidst i det 15. årh. havde Ernegård Frillesdatter 1 gård i Snøde, der imidlertid domineredes af kirkelige besiddelser. Odense-bispen havde ved reformationen 9 egaliserede gårde, hvortil kom præstegården og 2 kirkegårde. Kronen havde i forvejen bl.a. 3 selvejergårde og blev således ved reformationen dominerende godsbesidder i byen. I 1664 ejede kronen ialt 23 gårde og 19 huse. Den indensogns hovedgård Stensgård havde da afstået 3 gårde i Snøde i gældsudlæg og havde herefter 2 gårde tilbage. Med salget af Tranekær i 1672 medfulgte 14 gårde og 4 huse, og denne andel var endnu intakt i 1766. Stensgård havde i 1802 samlet 7 gårde, der var egaliseret på 4-5-0-0 tdr. htk. Endnu i 1844 var fæstegodset stort set intakt, men i 1903 var overgangen til selveje fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde falder fra 32 i 1664 til 23 i 1844. En del af dette fald skyldes dog, at småbol er regnet for gårde i 1664, men senere for huse. I forbindelse med overgangen til selveje vokser hus- og befolkningstallet i voldsomt omfang, og Snøde har i dag karakter af bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1688 af normal størrelse. En stor del af byens gårde var allerede egaliserede i senmiddelalderen, og på udskiftningstiden gennemførtes nye lodsejervise egaliseringer, der som helhed gav bebyggelsen et egaliseret præg.

Areal
599 ha heraf opdyrket i 1688: 62%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1805

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning regelmæssige stjernefigur i et bredt bælte øst for byen - store blokke i resten af bymarken.


Snøde Kirke. Billede fra DIS Danmark