Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Store Skræppenborg
Intro
Selvom Fyn er rig på fund fra stort set alle oldtidens perioder, så findes der dog svage punkter. Èt af dem er den såkaldte enkeltgravskultur. Den er overordentlig velrepræsenteret i Jylland, især den vestlige del, og næsten fraværende i Østdanmark. Det er ikke ensbetydende med, at Fyn og Sjælland lå affolket hen i perioden 2.800-2.400 f.Kr., som enkeltgravskulturen strækker sig over. Forklaringen ligger derimod i tidens gravskik, som - navnet til trods - var forskellig vest og øst for Lillebælt. Et af de bedste fynske fund fra perioden blev gjort i 1837 på lokaliteten Store Skræppenborg vest for Tommerup Stationsby.

Fortidsmindet
Sjældne oldsager Store Skræppenborg-fundet består af en stenøkse, tre smalmejsler og fire uslebne hulmejsler. De lå samlet på ét sted i noget tørvejord og er således det, der kaldes for et offer- eller depotfund. I oldtiden havde moser og vandhuller stor tiltrækningskraft. Tilsyneladende fordi man troede, at guderne færdedes eller boede på sådanne øde og svært tilgængelige steder - ja, havde guden måske endog sin bolig nede på bunden? Vi kan kun gætte, men gaver til guderne blev i hvert fald nedlagt i stort tal ved og i søer, hvoraf mange senere groede til med tørv. I Jylland er enkeltgravskulturen veldokumenteret i form af mange udgravede gravhøje, der giver et generelt billede af gravskikkens udvikling. Man opererer med tre faser, nemlig undergravs-, bundgravs- og overgravstid alt efter gravenes placering i højene. På Fyn og øerne foretog man i langt højere grad genbegravelser i dysser og jættestuer. Hertil kommer, at enkeltgravshøjene har været genstand for nedpløjning på det intensivt opdyrkede Fyn. Enkeltgravskulturen skiller sig så markant ud fra de tidligere perioder i bondestenalderen, at man har diskuteret, om der kunne være tale om et fremmed folks indvandring. Denne teori var især fremherskende i de urolige tider i mellemkrigsårene. Sandheden er nok snarere den, at der er tale om kulturpåvirkninger, der slog kraftigt igennem, og som dermed er meget synlige i det arkæologiske kildemateriale. Uomtvisteligt er det, at der kan trækkes tydelige paralleller til egnene imellem floderne Rhinen og Volga. Det gælder både gravskik, ornamentik på lerkarrene og ikke mindst forekomsten af stridsøkser fremstillet af bjergart (sten). Af sidstnævnte grund kaldes perioden også for stridsøksekulturen - der jo især har en god klang, hvis man hælder til teorien om en fjendtlig indvandring. Udvandring er der ikke tale om. Enkeltgravskulturen glider over i bondestenalderens sidste periode, dolktiden (2.400-1.800 f.Kr.). Indvandrede eller ej, så boede enkeltgravsfolkene på Fyn - det viser bl.a det fine Store Skræppenborg-fund. Og selv om gravene er få, så var enkeltgrave i en fynsk høj ved Emmelev på Nordfyn en del af det kildemateriale, der blev brugt da arkæologen C.J. Becker i 1936 skabte begrebet ’’ødansk enkeltgravskultur’’. Ligeledes ved Emmelev udgravede Fyns Stiftsmuseum i 1984 en anden høj med grave, der svarede til de tidligere undersøgte. Vestjyske tilstande får enkeltgravsfolkene ikke på Fyn, men i arkæologisk forstand, bliver der flere og flere af dem!


Et af de bedste fynske fund fra enkeltgravskulturen (2.800-2.400 f.Kr.) blev gjort i 1837 på lokaliteten Store Skræppenborg vest for Tommerup Stationsby. I dag er kun bevaret to flintøkser og en flintmejsel.