Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Store Apotek (Tønder)IntroStore Apotek er opført sidst i 1600-tallet. Apoteket lukkede o.1990. Idag er her butik.Store ApotekStore Apotek er opført o. 1671-76 af borgmester Johann Preuss, som privatbolig til ham. Først efter at han var gået konkurs i 1697 og Peter Langheim overtog huset, blev det omdannet til byens apotek og vinstue. Apoteket hørte hjemme her helt op til ca. 1990.
Set fra gaden ligner Store Apotek to sammenbyggede gavlhuse, men det er kun selve tagene der er separate, mens bygningen har kvadratisk grundplan. Mode gaden dominerer den overvældende barok sandstensportal ved hoveddøren. Den har snoede søjler, en brudt gavl med tomt ovalt inskriptionsfelt, og selve dør indfatningen har slyngbånd. Foran hver søjle er placeret en skjoldbærende løve, der ikke menes at være originale, men måske stammer fra det nedrevne Tønderhus. Selve døren er en nyere rokoko fyldningsdør fra ca. 1760-70.
Indvendigt er det gamle apotek det mest markante rum. Mest overvældende er det smukke barok stukloft med malerier og dekorationer, men også store dele at det gamle møblement og apotekerinventar fra 1700-tallet er fint bevaret.
Apoteket udgør et sjældent godt bevaret hele. Senere i 1700-tallet er bygningen blevet udvidet med et sidehus, der rummer en pisel, dvs. en stor stue. Haven er afskærmet ud mod Søndergade af en gammel havemur og en række gamle stynede lindetræer.
I 1800-tallets sidste halvdel blev alle apotekets ydervægge oppudsede, og bygningen fik derved sit nuværende udseende. I 1930erne blev der opført en garage i tilknytning til apoteket ned mod Vidågade. Apoteket lukkede først i ca. 1990, og derefter har hele bygningen været brugt som butik.
Forfatter: Henrik J. Møller
Litteratur:
J. P. Trap Danmark 5. udg. Tønder Amt, Bd. X,2
Fredningsstyrelsen & Tønder Kommune: Bevaringsværdige huse i Tønder, Tønder 1980
Litteratur
Store Aportek i Tønder. Foto: Henrik J. Møller

Dørportal ved Store Apotek i Tønder. Foto: Henrik J. Møller