Stokkjeldsdal
Hulvej mod Bjældskovdal. Ad denne hulvej gik Tollundmanden på sin sidste færd.
Hulvej ned til Stokkjeldsdal-1. Hulvej ned til Stokkjeldsdal-1
Hulvej ned til Stokkjeldsdal-2. Hulvej ned til Stokkjeldsdal-2
Gravhøj ved hærvejen syd for Stokkjeldsdal. Gravhøj ved hærvejen syd for Stokkjeldsdal
Intro
Fra Abildskov vest for Funder og mod nord til Stokkjeldsdal findes et af de mest uberørte forløb af den gamle Hærvej, oldtidens og middelalderens hovedvej gennem Jylland. Nu ånder alt fred. Der ses kun natur, skov, lyng og mose. Men engang var der aktivitet...
Fra Abildskov vest for Funder og mod nord til Stokkjeldsdal findes et af de mest uberørte forløb af den gamle Hærvej, oldtidens og middelalderens hovedvej gennem Jylland. Nu ånder alt fred. Der ses kun natur, skov, lyng og mose. Men engang var der aktivitet. Ved op- og nedgangene fra dalområderne har årtusinders trafik skabt hulveje. På de højereliggende dele af området løber hjulspor tæt ved rækker af gravhøje fra bronzealderen. Opad Stokkjeldsdals nordskrænt ses flere parallelle forløb af hulveje. Nede i dalen er der spor af en dæmning, som har sikret trafikken over den bløde mosejord.
''Her gik Tollundmanden''
Vejsystemerne går formentlig tilbage til bronzealderen. I vestdelen af Bjældskovdal lidt syd for Stokkjeldsdal blev Tollundmanden fundet i 1950. I jernalderen, omkring 350 f.Kr. blev han hængt eller stranguleret og ofret i mosen. En gammel hulvej leder ned til offerpladsen, hvor der også er fundet en hængt kvinde. Tollundmanden må have gået på de gamle veje. Hvad mon han tænkte, da han gik i hulvejen for snart at møde døden? Vidste han, hvad der skulle foregå? Holdt nogen ham fast? Gik han selv? Følte han glæde over snart at skulle træffe guderne? Eller angst og usikkerhed? Vi ved det ikke.