Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Stokkeby
Intro
Stokkeby er nævnt første gang 1483 i formen Stockebuw. Forleddet er navneordet stok, der bruges enten i betydningen tømmerstok, bjælke (om skovbevoksning) eller i betydningen gangtræ over vandløb. Efterleddet er ’-by’, som her betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Det 592 ha store ejerlav takseredes i 1868 til 109 tdr. htk. Stokkeby skal muligvis opfattes som en udflytterby i forhold til Rise, men byen kan lige så vel opfattes som en adelby. Af Stokkeby er Ærøskøbing udparcelleret. I 1600-tallet blev købstadens jorder udvidet med 2 gårde på landsbyens bekostning. Ved kysten ligger Stokkeby Nor. I 1300-1400-tallet omtales Slæbæk - nu Slippen ved Stokkeby. Stokkeby blokudskiftedes i 1774, og siden er 2 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Sidst i 1500-tallet lagdes Stokkeby under det nyoprettede gods Gråsten (Gravensten). I 1627 brugtes 4 af byens gårde af borgere fra Ærøskøbing. Byen var da egaliseret. En gård lagdes til Ærøskøbing i 1643, og inden 1707 nedlagdes yderligere en gård som fordeltes mellem bymændene som kompensation for den indtagne koppel ved købstaden. Hovedgården nedlagdes i 1767, og i 1787 skete overgangen til selveje. Landsbyens udvikling Antallet af gårde faldt fra 21 i 1400-1500-tallet til 17 i 1774 i forbindelse med inddragelse af jord under købstaden. Overgangen til selveje satte en voldsom ekspansion i gårdtallet igang. I 1803 var der 21 gårde (12 hele, 3 halve, 6 kvarte) og 34 huse i byen. I 1868 var gårdtallet nået op på 29. Hustallets vækst var derimod moderat. Gårdene var i 1868 af normal størrelse. Byen egaliseredes første gang inden 1627.

Areal
592 ha

Driftssystem


Udskiftningsår
1774

Udskiftningstype
Blokudskiftning mange blokke - uregelmæssige i stør relse enkelte grænsende til strimmeludskiftning.