Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Stoense
Intro
Stoense er nævnt første gang 1339 i formen Stugnes eller Stugnnes. Forleddet er en form af navneordet stoen, der betyder stub. Efterleddet er navneordet næs, som betyder stort kystfremspring.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 624 ha store ejerlav var i 1688 opdyrket 52%. Ejerlavet takseredes da til 108 tdr. htk. mod 103 tdr. i 1844. Byen havde i 1688 trevangsbrug i et dyrkningsfællesskab med hovedgården Nygård, der oprettedes i midten af 1600-tallet og åbenbart endnu ikke var helt udskilt i 1688. Af det oprindelige ejerlav er endvidere udskilt udflytterbyen Skattebølle. Stoense blokudskiftedes i 1805, og siden er 19 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Fra 1456 til 1477 omtales en væbner i Stoense der i øvrigt synes at have haft meget spredte besiddelsesforhold. I 1340 skænkede Jacob Basse 1 gård i Stoense til Snøde præstebord. I 1385 omtales gaver vedrørende bygningen af Stoense kirke. I 1456 erhvervede Maribo Kloster 1 gård. I 1457 skødede Nedergård et bol til Stoense kirke. I 1496 omtales en gård til Skt. Birgitte med 3½ marsel skov på Hovskov. I 1507 hedder det om en gård i Stoense til Bøstrup præstegård, at den havde ligget til 3-4 bol tilforn. Formentlig har kirke- og præstegodset udgjort 5 gårde ved reformationen, hvortil formentlig skal lægges de 7 gårde som Skt. Knuds Kloster i Odense besad i 1664. Blandt adelsgodset kan det nævnes at Philip Axelsen pansatte 3 gårde i Stoense i 1462. Fårevejle havde i 1583 2 gårde i Stoense. Da kronen i 1577 afhændede Krogagergård (senere Stensgård) medfulgte 1 gård i Stoense. I 1664 dominerede kronen stadig byen, men tallene er dog upålidelige, da Stoense sammenblandes med byens parter i Hovskov bebyggelsen. Da kronen i 1672 afhændede Tranekær medfulgte 8 gårde og 1 smedehus i Stoense. Endnu i 1766 havde Tranekær (hvorunder nu Nygård hørte) 8 gårde og 12 huse i byen, medens Nedergård havde 5 gårde og 2 huse i 1773. Nabohovedgården Stensgård havde i 1803 8 egaliserede gårde a 4-6-0-0 tdr. htk. og 11 hartkornshuse. Endnu i 1844 var langt hovedparten af byen i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1610 27, men faldt herefter til 21-22 først og fremmest som følge af hovedgården Nygårds oprettelse. Fra 1844 til 1903 steg gårdtallet til 30 i forbindelse med overgangen til selveje. Ligesom hus- og befolkningstallet i det 19. årh. steg i normalt omfang. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Som følge af flere lodsejervise egaliseringer på udskiftningstiden havde byen som helhed et egaliseret præg i 1844.

Areal
624 ha deraf opdyrket i 1688: 52%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1805

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke


Stoense Kirke. Billede fra DIS Danmark