Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Stjovl
Intro
Stjovl er nævnt første gang 1459 i formen Stioel, Stioæl. Navnet kommer af et navneord stiølf, der i syddanske dialekter i almindelighed har formerne stjøvl eller sjøvl og betyder gadekær eller vandingssted.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 298 ha store ejerlav var i 1688 kun 46% opdyrket. Byen havde integreret dyrkningsfællesskab med de omliggende byer, og ejerlavsgrænserne fastlagdes først ved udskiftningen, hvorfor opdyrkningsprocenten må tages med forbehold. Stjovl takseredes i 1684 til 42 tdr. htk., men i 1844 til hele 67 tdr. htk. Byen havde i 1688 trevangsbrug. Byen er placeret usædvanlig tæt ved kysten og synes som rydningsby udparcelleret i Bjerrebys kystskovbælte. Omkring 1800 var der imidlertid ikke levnet nogen skov. Stjovl stjerneudskiftedes i 1799, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1459 omtales en selvejergård i Stjovl. Da kronen overtog bispelenet Kærstrup ved reformationen hørte der under godset 2 fæstegårde i Stjovl. Disse havde tidligere tilhørt rigshofmester Poul Laxmand. Da kronen afhændede Kærstrup (senere Valdemarslot) i 1573 medfulgte 11 gårde i byen. Efter en kort godsopløsningsperiode og konfiskation i 1663 samledes byen atter under Valdemarslot. I 1767 havde hovedgården 9 gårde og 3 huse, medens Fårevejle hovedgård på Langeland havde 1 gård. Endnu i 1903 var byen i sin helhed fæstegods under Valdemarslot (stamhuset Thorseng). Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1572 13, men dalede herefter til et niveau a 10-11, hvor en stabilisering indtraf. Som følge af den sene overgang til selveje blev husekspansionen i det 19. årh. af moderat omfang. Gårdene var i 1684 forholdsvis små, og byen havde et egaliseret præg, omend det er usikkert, hvorvidt byen nogensinde er blevet egaliseret i sin helhed.

Areal
298 ha heraf opdyrket 1688: 46%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.