Stevns fyr


Udstilling i fyrmesterens bolig


Fyrmesterens bolig


Stevns gamle fyr fra 1818.


Det nye linsefyr fra 1878.

Intro

I 1818 fik Stevns sit første fyr. Søfolkene kunne nu guides på rette vej uden samme fare for forlis som tidligere. Fyret lyste så kraftigt, at det kunne ses helt til Rundetårn i København.

Historie

I 1816 havde kongen, Frederik d. VI, iværksat, at man gik i gang med byggeriet af et fyr på Stevns Klint, da farvandet ved klinten var et vanskeligt sted at passere. Hidtil havde man måtte klare sig med fyret i Falsterbo, der lå langt væk og i øvrigt var slukket om sommeren.

Arkitekten bag fyret var Poul Løvenørn. Han var chef for Fyrvæsenet og havde gjort karriere som søofficer i Danmark og Frankrig. Godsejeren på Gjorslev, Jacob Brønnum Scavenius, stillede jorden til rådighed mod, at Gjorslev skulle have lov til at ansætte fyrmesteren. Godsejeren var nemlig interesseret i, at fyrmesteren også kunne påtage sig arbejdet som godsets klintefoged.

Det stevnske fyr, som stod klar i 1818, blev et højteknologisk blinkfyr, som let kunne skelnes fra blusfyret i Falsterbo. Fyrbygningen blev bygget af kalksten fra Stevns klint og kom til at ligge syd for Tommestrup, 41 meter over havoverfladen. Fyret blev bygget som en halvcirkulær tilbygning til fyrmesterboligen. Fyrets tårnhøjde var blot 2 meter, men kunne på grund af klintens højde ses vidt omkring. Da fyret også tjente som sømærke, skulle det altid holdes hvidkalket.

I 1878 nedlagde man det lille fyr og byggede et nyt fyrtårn ved siden af. Den teknologiske udvikling havde bragt linsefyret til Stevns, et fyr, der var udstyret med den mest moderne fyrteknologi. Da skibstrafikken var taget til, skulle det nye fyr kunne ses på endnu længere afstand, hvorfor tårnet blev bygget 27 meter højt.

Det nye fyr er fortsat i drift og begge bygninger er fredet.

Se de to fyr og udstillingen i fyrmesterboligen. Der er åbent alle hverdage mellem klokken 11-15.00 og i weekenden mellem klokken 12-15.00.

Stevns fyr
Fyrvej 2
4660 St. Heddinge


Blus

Man har brugt blus eller bål til at signalere med langt tilbage i oldtiden. Endnu finder vi stedbetegnelser, som indikerer fortidens signalbål f.eks. ”Bavnehøj”, et navn der går igen flere steder i landet. Der har givetvis også været tændt bavne på udsatte steder langs kysten på Stevns.

På det sted, hvor Stevns Fyr er placeret, fandt bønderne efter sigende altid kul, når de pløjede jorden. Det kunne tyde på, at der her, på Stevns Klints højeste punkt, tidligere havde været brændt blus.


Kilder

Jensen, Knud Peder; ”Lys langs kysten”; s. 51-53; Silkeborg Bogtryk, 2009.

Pinholt, Naomi Hainau; ”Lyset fra klinten”; s. 9-23; Faxe Bogtryk/Grafisk; 2011.

www.kalklandet.dk/historie/stevns-to-fyr

www.kalklandet.dk/historie/stevns-de-to-fyr