Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Stenstrup
Intro
Stenstrup er nævnt første gang i 1200-tallet i formen Stensthorp. Forleddet er enten en form af mandsnavnet sten eller navneordet sten. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Stenstrup opmåltes ved udskiftningen under ét med Hundtofte og Lille Løjtved. Af det 1347 ha store ejerlav var i 1688 kun 30% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets skovbygdekarakter. Skovene forsvandt dog tidligt. I 1572 havde præstegården 4 mål skov, men i 1668 fandtes der ikke længere skov til præstegården. Jorden blev i 1690 beskrevet som lav, sid og vog. Stenstrup havde alsædebrug og takseredes i 1684 til 59 tdr. htk. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt. I det oprindelige ejerlav har hovedgården Løjtved gjort indhug. Løjtved omtales som hovedgård fra 1372. Mellem 1662 og 1682 lagdes gården Langtved og 14 tdr. htk. under Løjtved. Før 1760 lagdes Højrupgård ligeledes under Løjtved. I skovarealerne mod syd er rydningsbyen Rødme udparcelleret samt enestegården Skjoldemose (hovedgård fra 1400-tallet), Uglebjerg og Højrupgård og Mølle. De sidstnævnte gårde lagdes senere under hovedgårdsmarkerne. Ejerlavet har desuden rummet 2 møller mere: Hyllebjerg Mølle (1572) ved Løgskov og Hedemølle (1572) mellem Stenstrup og Hundtofte. Stenstrup blev senere kendt for sin teglværksindustri. Stenstrup blokudskiftedes i 1789, og siden er omkring 10 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1475 fulgte med Skjoldemose bl.a. en gård i Stenstrup. Kronen havde under Nyborg len i 1563 bl.a. 6 selvejergårde og 1 fæstegård i Stenstrup. Inden 1664 var disse gårde dog afhændet, og byen var da (på nær præstegården) delt mellem Løjtved (13 gårde) og Skjoldemose (4 gårde). Omkring 1770 havde Løjtved 10 gårde a 5-1-0-0 tdr. htk., medens Boltinggård havde 4 gårde a 3-4 tdr. htk. og Rødkilde 1 enkelt gård. Overgangen til selveje skete i flere etaper og var endnu ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1500-1700-tallet 17-18. I forbindelse med overgangen til selveje steg bebyggelses- og befolkningstal markant i det 19. årh. Stenstrup var i færd med som stationsby at udvikle sig til en bymæssig bebyggelse præget af teglværksindustri. Byens gårde var i 1684 forholdsvis små som det er typisk for skovbygden. Byen er muligvis egaliseret mellem 1664 og 1684. Inden 1771 gennemløb Løjtveds 10 gårde en egalisering. På Kildeløkken i Stenstrup findes en helligkilde.

Areal
Stenstrup Hundtofte og Lille Løjtved: 1347 ha heraf opdyrket 1688: 30%.

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Del af udklip fra Illustreret Tidende. Den sydfyenske Jernveis Aabning. Stationsbygningen i Stenstrup


Stenstrup Kirke. Billede fra DIS Danmark