Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Stensby
Intro
Stensby er nævnt første gang 1394 i formen Steensbye. Forleddet er sandsynligvis en form af mandsnavnet Sten. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 339 ha. store ejerlav var i 1688 kun 44% opdyrket, hvilket er forholdsvist lidt for egnen. Byen havde da alm. trevangsbrug og takseredes til 60 tdr. htk. mod 67 tdr. htk. i 1844. I forhold hertil er landgilde-hartkornet fra 1664 forholdsvis højt. Fra det oprindelige ejerlav synes Glavendrup udskilt som udflytterbebyggelse. Mod syd har Dallund hovedgård ekspanderet ind over Steensbys naturlige grænse. Byen blokudskiftedes i 1801, og siden er langt hovedparten af gårdene flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1394 omtales et adelsgods i Steensby, hvorfra ved denne lejlighed bortskænkes 1 gård i Skamby til præstebordet. I 1400-tallets begyndelse erhvervede Sten Basse 2 gårde i byen, disse bortskænkedes i 1441 til Antvorskov kloster, der i 1480’erne mageskiftede gårdene til Sct. Hans kloster i Odense. Hovedparten af byen, nemlig 9 gårde, lå dog allerede år 1500 til nabogodset Dallund, ligesom godset i 1627 besad 9 gårde og 1 hus i byen. Disse gårde har øjensynlig været skattefri ugedagstjenere at dømme efter den lave skattemandtalsangivelse i 1610. Inden 1664 var Dallund gods imidlertid spredt for alle vinde, og byen samles først atter under godset i 1700-tallet. I 1764 ejede Dallund hele byen i 14 egaliserede gårde og 5 huse. Endnu i 1844 var samtlige gårde i fæste, men en mindesten vidner i dag om overgangen til selveje i 1832. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er omtrent uforandret fra 1511 til 1903, ligesom hus og befolkningstallets stigning i det 19. århundrede ligger under normen. Byen bestod i 1688 af forholdsvis små gårde. Den egaliseredes første gang inden 1769 og synes i øvrigt egaliseret igen ved udskiftningen.

Areal
339 ha heraf opdyrket 1688: 44%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1801

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige firkantede blokke.