Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Stenløse
Intro
Stenløse er nævnt første gang 1277-86 i formen Stenløsæ. Forleddet er navneordet sten. Det er det tykke lag af frådsten (kildekalk), der er aflejret ved Odense Å, der har givet anledning til navnet. Efterleddet er ’-løse’, der betyder eng eller græsgang.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 340 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 61% opdyrket. Hartkornet takseredes i 1688 til 80 tdr. hartkorn og i 1844 til 65 tdr. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende lavt. Ejerlavet har oprindeligt været dobbelt så stort, idet Svenstrup øjensynlig er udflyttet fra Stenløse. I Stenløse ejerlav ligger tillige Lundsgård der såvel i 1664 som i 1688 er regnet for selvstændig bebyggelse og derfor ikke medregnet i ovenstående hartkornstal. Stenløse havde i 1688 almindeligt trevangsbrug. Godsejere og selvejere Fra tidlig middelalder hørte Stenløse kirke til Skt. Knuds Kloster i Odense, der yderligere erhvervede gods i byen formentlig 5 gårde inden middelalderens slutning. Dalum Kloster ejede i 1533 3 gårde, hvortil endelig kommer præstegården. Med reformationen kom hele byen på kronens hænder dog åbenbart med undtagelse af Lundsgård, der i 1664 hørte til Bramstrup. Krongodset solgtes ved auktion i 1764. Overgangen til selveje var alsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er forbavsende stabilt fra 1511 til 1903, ligesom hustallet kun vokser meget beskedent fra 1774 til 1903. I overensstemmelse hermed er befolkningsvæksten også beskeden fra 1787-1901. I de senere årtier er imidlertid 1/3 af ejerlavet blevet inddraget som parcelhus-forstadsbebyggelse til Odense. Skt. Knuds Klosters 5 gårde i byen var i 1664 egaliserede, ligesom de øvrige indplacerede sig på et forholdsvist jævnt hartkornsniveau. Den gennemsnitlige gårdstørrelse var i 1688 ret høj. I 1572 omtales en mølle i byen. Ligesom her i 1873 var en vejrmølle. Skt. Klemens helligkilde på Stenløse mark besøgtes stadig i 1800-tallet. Et bystævne er opstillet o. 1865. Elle vandmølle synes først omtalt fra 1800-tallets slutning.

Areal
340 ha. heraf opdyrket 1688: 61%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1779

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Stenløse Kirke. Billede fra DIS Danmark


Gammel gård i Stenløse, bindingsværk, stråtag. I forgrunden står en mand, kvinde og en lille pige ved 2 mælkejunger.


Stenløse præstegård med kirken bagved. Præstegården blev revet ned i 1924.


Stenløse Kirke