Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Stengade
Intro
Stengade er nævnt første gang 1460 i formen Stengarde. Forleddet er navneordet sten. Efterleddet er navneordet garth, som betyder gård eller gærde.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 239 ha store ejerlav var i 1688 tilsyneladende 70% opdyrket, hvilket er overraskende meget i betragtning af det ret store kystskovareal. Byen havde da alsædebrug og takseredes til 66 tdr. htk. i 1688 og tilsvarende til 64 tdr. htk. i 1844. I 1682 hedder det om de tre vange, at de er i årlig brug for vinterfodringens skyld, jorden bestod mest af rødt sand grus, ler, sid og sur jord. Stengade blokudskiftedes i 1806, og siden er 3 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1510 havde Tranekær len 6 gårde (heraf 2 selvejergårde) i Stengade, medens sognekirken havde en enkelt gård. I 1634 erhvervede kronen yderligere 1 gård og var herefter i 1664 oppe på 8 gårde. De to adelsgårde tilhørte i 1664 Fårevejle og Nedergård. Da kronen i 1672 afhændede Tranekær medfulgte 9 gårde og 4 huse i Stengade. I 1766 bestod Tranekærs gods af 7 gårde a 6-4-0-0 tdr. htk., 1 gård a 1 tdr. og 14 huse. Fårevejle og Nedergård havde da stadig hver 1 gård. Endnu i 1903 var byen stort set intakt som fæstegods. Landsbyens udvikling Omend gårdtallet varierer noget som følge af småbol på grænsen mellem gård- og husklassen synes antallet vigende fra 1610 (13) til 1844 (10). Inden 1903 steg det til 14. Antallet af huse var som følge af naboskabet til hovedgården Blegholm (u. Tranekær) allerede højt i 1700-tallet. Hus- og befolkningstallet ekspanderede herefter kun moderat i det 19. årh. Gårdene var i 1688 af normal størrelse. Tranekærs (Blegholms) gårde egaliseredes i 1700-tallet, og byen fik herved som helhed et egaliseret præg. Ved Stengade er fundet 4 rige vikingetids jordfæstegrave.

Areal
23 9 ha heraf opdyrket i 1688: 70%.

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1806

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i størrelse og figur.