Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Stenderup
Intro
Stenderup er første gang nævnt 1453 i formen Stenderop. Forleddet er navneordet sten, mens efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeAf det 510 ha store ejerlav var i 1688 65% opdyrket, hvilket er overraskende meget i betragtning af det stærkt kuperede skovbygdterræn i ejerlavets sydlige del. Stenderup havde da trevangsbrug i vangelag med Østrup og Vester Hæsinge og takseredes i 1684 meget højt til 105 tdr. htk. på grund af den intensive udnyttelse. Ved den endelige taksering i 1688 nedsattes hartkornet dog til 50 tdr. mod 57 tdr. i 1844. I 1664 takseredes byens skove for 48 svins olden. Et bol i skovhusene blev inden 1667 lagt til Trente Mølle og dyrkedes herfra. Inden 1667 overtog Hvedholm 'Kirkeskoven' åbenbart enemærket ved Kirkebjerg. Enemærket omkring Gammelskov hørte formentlig til Arreskov. En Gammeltofte (nævnt 1794) vidner formentlig om forgængeren for den nuværende bebyggelse. Stenderup blokudskiftedes i 1795. Herved opstod en lille bebyggelse, som i begyndelsen kaldtes Stenderup udflyttere, senere ny Stenderup, hvorefter den oprindelige by kom til at hedde Gl. Stenderup. Godsejere og selvejereI 1453 indløste Johan Hvitkop til Sandholt 4 gårde i Stenderup, der tidligere havde været pantsat. I 1664 var bebyggelsen stort set delt mellem Søbo (5 gårde) og Arreskov (4 gårde og møllen). Kronen havde tidligere haft 2 gårde foruden 1 kirkegård. De bortmageskiftedes i 1584 til Arreskov. Sidst i 1700-tallet var bebyggelsen delt mellem Arreskov, Damsbo, Sandholt og Søbo. Overgangen til selveje skete i flere omgange og var endnu ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udviklingAntallet af gårde er stort set stabilt fra 1600-tallet til 1903. Hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. overstiger langt det normale - åbenbart i forbindelse med Ny Stenderups fremvækst. Gårdene i byen var forholdsvis små. Byen synes aldrig egaliseret. I 1600-tallet omtales Stenderup Mølle.

Areal
510 ha. heraf opdyrket i 1688: 65%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1795

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Uregelmæssige blokke i størrelse og figur.