Stege Sukkerfabrik
Intro
Stege Sukkerfabrik var i funktion fra 1884 til 1989. Fabrikken var en af Møns vigtigste virksomheder.
Sukkerfabrikken lukkede i 1989, men bygningerne står endnu, og danner i dag rammen om kultur og erhverv.
Sukkerfabrikker i Danmark
Aktieselskabet De danske Sukkerfabrikker blev oprettet 1872. Efter vellykkede forsøg med forædling og dyrkning af sukkerroer og lige så vellykkede produktionsforsøg, blev der oprettet sukkerfabrikker i Odense, Holeby og Nakskov.
Bojsens kamp for en fabrik i Stege
På Møn var fremsynede landmænd og højskoleforstanderen Frede Bojsen ivrige fortalere for oprettelse af en sukkerfabrik i Stege. De første drøftelser gav et tilsagn om placering af en fabrik i Stege, hvis der kunne tegnes kontrakter med tilstrækkeligt mange dyrkere. Der krævedes ifølge C.F. Tietgen, formand for De Danske Sukkerfabrikker, et areal på min. 2000 tdr. land sukkerroer.
På trods af Frede Bojsens ivrige agitering lykkedes det kun at få tilsagn fra dyrkere af 1200 tdr. land, og derfor afviste Tietgen planerne om en sukkerfabrik i Stege.
Bojsen opgav dog ikke idéen, men henvendte sig til direktør G.A. Hagemann og fik ham overbevist om projektets bæredygtighed. På et bestyrelsesmøde i DDS februar 1883 blev det besluttet at anlægge en fabrik i Stege, og anlæggelsen kunne gå i gang. Som arkitekt blev valgt L.P. Fenger, og til leder af arbejdet blev valgt ingeniør Voltelen, som senere blev fabriksbestyrer frem til 1898. Fabrikken stod klar til sin første kampagne 1884.
En vigtig arbejdsplads
Stege Sukkerfabrik blev den største arbejdsplads på Møn. Den første kampagne i 1884 varede 52 døgn og krævede et mandskab på o. 500 medarbejdere.
Der var brug for medarbejdere inden for både håndværk, kemi og kontor, og naturligvis også mange ufaglærte fabriksarbejdere. Også kvinder kom i arbejde på fabrikken.
Foruden de direkte ansatte skabte fabrikken også arbejde i landbruget og transportsektoren.
Saftstationer
I stedet for at transportere roerne ind til fabrikken over lange afstande og med dårlige transportforhold, blev der bygget lokale saftstationer. Her blev roernes råsaft udvundet, og derefter pumpet ind til fabrikken i Stege. I første omgang blev der bygget saftstationer i Damsholte, Damme og Pollerup. Senere kom Holme og Mern til.
Da lastbilerne så småt begyndte deres indtog op gennem 1920'erne, begyndte en centralisering af produktionen, og saftstationerne blev nedlagt en efter en. Damme nedlagdes i 1928, Pollerup i 1936, Damsholte i 1949 og Holme i 1950. Mern Saftstation blev som den sidste i landet nedlagt 1976.
Råsaften fra saftstationerne mod øst blev ført i rørledning mellem Stege og Noret og blev ført over havnen på en lille bro kaldet Sukkerbroen. Saften fra Mern blev frem til 1943 pumpet til Kalvehave og derfra sejlet til Stege i sukkerfabrikkens tankskib ”Adolf”. Efter 1943 blev saften ført i rørledning over Dronning Alexandrines bro.
Lukning
Sidste kampagne på sukkerfabrikken sluttede med kampagnen 1989-90, og dermed var 105 års spændende industrihistorie en saga blot.
Til søs
Transporten af roer til fabrikken i Stege foregik for en meget stor dels vedkommende til søs. Ved anlæggelsen af fabrikken blev der anlagt modtagestationer ved Skelbæk bro i Stege Nor, på Bogø og i Kalvehave. Det viste sig hurtigt at være utilstrækkeligt, og i løbet af få år var der anlagt modtagestationer fra Masnedø til Præstø.
Den søværts transport foregik for det meste i fabrikkens egne pramme. Til at trække prammene var der indkøbt to slæbebåde, ”Mathilde” og ”Beta”.
I de første små 20 år var pramtransporten meget arbejdskrævende. Alene i havnen i Stege blev roerne flyttet to gange med håndkraft. Først blev roerne kastet fra prammen op på en træbakke på kajen, og derfra blev de skovlet op i tipvogne, som kørte dem ind på fabrikken.
I 1902 blev der installeret en spandeelevator, som betød en stor lettelse i håndteringen. Nu blev roerne skovlet op i spande på et transportbånd, som førte dem op i en trærende, hvori de blev skyllet ind til fabrikken.
Den søværts transport af roer stod i mange år for over halvdelen af de roer, der blev indvejet på fabrikken. Prammene stod for langt den største del, men der blev dog også fragtet roer til fabrikken i andre fartøjer.
Med tog (- Møns eneste jernbane)
Transport af roer via jernbane blev kun aktuelt et enkelt sted på Møn: Ved Holme Saftstation blev der samtidig med opførelsen i 1894 anlagt en roebane. Banen, der i starten var hestetrukket, gik fra Holme mod syd forbi Bøgebjerg til Busemarke og derfra mod øst til et sted nord for Klintholm Havn. I 1911 blev banen udvidet med et sidespor mod vest fra Bøgebjerg forbi Råbymagle til et sted nær Brakildegård. Den samlede længde på banen var nu 11 km.
Indtil anskaffelsen af et damplokomotiv i 1911 bestod et vogntræk af 3 vogne, 2 stærke heste og 2 mand. Den ene fungerede som kusk, og den anden fungerede som bremsemand. Lokomotivet, der blev anskaffet, var et Henchell und Sohn, som ydede hele 40 hestekræfter. Da banen blev nedlagt 1935, blev lokomotivet flyttet til Nakskov, hvor der stadig var roebane. Banen havde stor betydning for Holme saftstation, ca. 40 % af de indvejede roer kom via banen.
Bedre veje og øget transport med lastbiler betød nedlæggelse af banen, og i dag er det eneste synlige spor efter Møns eneste jernbane en lille remise, der ligger godt skjult i krat ved siden af det gamle Holme Mejeri.
Ved Mern Saftstation kom jernbanen Næstved-Præstø til at betyde en lettelse i transporten. Roer fra Præstø, der før blev sejlet i pramme til Stege, kunne efter 1912 sendes til Mern med banen. Også i Mern stod banen for op til 40% af de indvejede roer.
De ældste bygninger er opført i 1884. De er tegnet af arkitekten L. Fenger, der også tegnede Rødkilde Højskole.
Hovedbygning
Beliggende ud mod Kostervej. Opført 1884 i historicistisk stil.
Direktørbolig
Beliggende nordvest for hovedbygningen. Opført 1884.
Siloer
De to store betonsiloer, der sammen med skorstenen udgør en genkendelig 'skyline' for Stege, er opført i 1956.
Saftstationen
Den høje bygning øst for hovedbygningen ligner med sine røde mursten de oprindelige bygninger, men er opført i 1976.
Rampeanlægget
Mod nord ligger et stort rampeanlæg, hvor lastbilerne læssede roerne af.
Jordbassiner
Vest for fabriksområdet, ud mod vandet, ligger et stort område med jordbassiner. Bassinerne blev brugt til spildevand fra vask af roerne. De første bassiner kom formentlig til samtidig med fabrikken, og så sent som i 1980erne blev de sidste oprettet.
Efter fabrikkens lukning er arealet blevet fredet, og tjener nu som rekreativt område.
Et sted at bo
Den nye store fabrik i Stege krævede mange nye arbejdere. Den første kampagne i 1884 varede 52 døgn og krævede et mandskab på o. 500 medarbejdere.
Lejekaserner
Allerede i 1884 blev der i udkanten af fabriksområdet (v. Strandvej) opført to etageejendomme som bolig for midlertidig arbejdskraft under roekampagnerne.
Byggeforeninger
De mange nye arbejdspladser betød også en mangel på faste boliger i Stege-Lendemarke. I 1886 stiftedes derfor "Stege Sukkerfabriks Byggeselskab", som opførte 30 boliger i Fabriksgade og Nygade. Boligerne blev efterhånden medlemmernes ejendom.
Byggestilen i Nygade og Fabriksgade er små, sammenhængende gadehuse.
I 1912 stiftedes endnu et boligselskab, Arbejdernes Byggeforening. Det stod for opførelsen af ejendomme på Enighedsvej. Disse huse er lidt større og fritliggende, og var formentlig bygget til faglærte arbejdere og mestre.