Steensens Margarinefabrik
H. Steensens Margarinefabrik ved Horsensvej o. 1900. I venstre side anes stensætningen nedenfor haven til villa Solhøj, grundlæggeren Hans Slott Steensens privatbolig opført 1893-94. Bag fabrikken ses den skovklædte Pilkebakke.
H. Steensens Margarinefabrik, 1910. Bygningerne midt i billedet rummer selve fabrikken, medens administrationen har til huse i den lavere bygning i billedets højre side. Fotograf: H. P. Jensen.
Lastbil tilhørende H. Steensens Margarinefabrik o. 1920.
Fabrikationslokale på H. Steensens Margarinefabrik o. 1920.
Hans Slott Steensen (1853-1919), portrætfoto o. 1878. H. S. Steensen etablerede i 1889 H. Steensens Margarienfabrik, Horsensvej 37. Han var medlem af Vejle Byråd fra 1895 til 1901. Under 1. verdenskrig trak Hans Steensen sig tilbage, og sønnen, der ligele
Ombygninger på H. Steensens Margarinefabrik o. 1905. På det tidspunkt bestod hovedparten af produktionen af plantemargarinen "Vegetaria".
Pakkeriet på H. Steensens Margarinefabrik o. 1910.
Laboratorieafdeling på H. Steensens Margarinefabrik o. 1920.
Reklameskilt for hovedproduktet fra H. Steensens Margarinefabrik o. 1920 - plantemargarinen AGA.
Intro
Steensens Margarinefabrik blev anlagt i 1889 på Horsensvej. Fabrikken ophørte i 1928.
Steensens Margarinefabrik begyndte med blot fire-fem medarbejdere og en produktion på 1.000 pund om dagen, men fabriken voksede hurtigt, ikke mindst efter at Steensen som den første indførte plantemargarine i Danmark. Mærket Vegetaria blev indregistreret i 1901 og plantemargarinen, der var baseret på neutralt kokosfedt, blev hurtigt en så stor succes, at det udgjorde hovedproduktionen på Steensens fabrik.
Steensens Margarinefabrik blev et aktieselskab i 1903 med en aktiekapital på 600.000 kr og ved fabrikens jubilæum den 28. november 1914 var der ansat 130 arbejdere og funktionærer i Vejle. Der var afdelinger i København, Århus og Odense og talrige agenter rundt omkring i landet. I 1916 blev aktiekapitalen udvidet til 1,2. mio. kr.
Fabrikken stod på et højdepunkt, men det ændrede sig med første verdenskrigs komme. De manglende leverancer førte til stop i produktionen, som først kom i gang igen ved krigens slutning.
Nu skulle der ekspanderes! Dels var der snart et helt nyt sønderjysk marked at satse på, dels ønskede Steensen at komme ind på det amerikanske marked. Aktiekapitalen blev udvidet til 3. mio. kr.
Konkurrencesituationen blev skærpet, og handelsrestriktioner og afsætningsvanskeligheder gjorde begyndelsen af 1920’erne til en meget svær tid for næsten alle virksomheder. Det medførte konflikter med arbejderne og netop Steensens Margarinefabrik var i 1922 indblandet i den mest dramatiske arbejdskonflikt, som Vejle har set.
Roen blev genoprettet, men det gik ikke rigtig godt for fabriken. Markedet var ganske vist stort, men der var alt for mange producenter. De førende var Mønsted, Steensen, Korsør og Alfa i Vejen, men hertil kom op imod 140 margarinefabrikker i Danmark.
Margarinemarkedet var benhårdt og det gik ud over Steensens Margarinefabrik. Den amerikanske satsning slog fejl, for det var ikke så let som antaget at lære amerikanerne at spise margarine. Firmaet mistede mange penge og i 1928 måtte Steensens Margarinefabrik likvidere.
Den hollandske koncern N.V. Margarine-Unie, Rotterdam, overtog Steensens Margarinefabrik den 15. juli 1928. Året efter blev fabrikken lukket og hele produktionen blev flyttet til Solo i Sønderborg.