Stavrekølle fra Allested


Stavrekølle fra Allested sogn. En stavrekølle blev brugt til at hamre stolper i jorden omkring markerne. Imellem stolperne sattes rishegn, der skulle holde dyrene ude. Køllen findes nu på Møntergården i Odense.

Intro

En stavrekølle blev brugt til at slå stolper i jorden omkring markerne. Mellem stolperne flettede landsbybønderne risgærder, der holdt dyrene ude fra de dyrkede marker. Der var tale om kilometer af risgærder, der skulle vedligeholdes hvert år.

Fra jord til bord

For 6.000 år siden begyndte de første bønder på Fyn at dyrke jorden og holde husdyr. Igennem årtusinder lærte bønderne at udvikle afgrøder, forædle husdyr og opfinde nye og bedre dyrkningsredskaber. Indtil 1950 var landbruget det største erhverv på Fyn. I dag er det kun ca. 5.000 fynboer, der arbejder inden for landbrug, gartneri og fødevareindustri.
Landbruget i fællesskabstiden 1200-1800 Byens mænd mødtes på bystævnet for at aftale og fordele det arbejde, der skulle laves i byens marker. På stævnet blev der drukket masser af øl. Bøder for arbejde, der ikke var gjort, blev betalt enten med penge til byens kasse eller i form af øl.
I marken Markerne blev pløjet op i højryggede agre både forår og efterår. Det var tungt arbejde at pløje, og det var mest mændene, der tog sig af markarbejdet. Men høsten var for både mænd og kvinder. Mændene mejede kornet, og kvinderne rev det sammen og bandt det i neg. Kvinderne havde forskellige teknikker til at binde negene, så de tørrede bedst muligt. På Fyn satte man negene i ”skok” eller ”ornesteder”.
Denne lokalitet er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', som kan ses på Møntergården i Odense.