Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Staurby
Intro
Staurby er nævnt første gang 1231 i formen Stauærbu. Forleddet er navneordet stauær, som betyder staver, pæl, stok. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens udvikling Af det 815 ha, store ejerlav var i 1682 69% opdyrket. Byen havde da et ret ekstensivt 4-vangsbrug og takseredes lavt til 153 tdr. htk. i 1684, mod 173 tdr. i 1844. Staurby er nabo til købstaden Middelfart, hvis borgere i 1496 fik kongelig tilladelse til at bruge Staurby og Skrillinge marker til græsning. Mod nord er Rubæk Mølle udparcelleret af ejerlavet. Møllen havde i 1775 4 tdr. htk. jordtilliggende. Et marknavn Gamby Deel (1682) for Staurby vidner om forgængeren for den nuværende bebyggelse. Staurby er stjerneudskiftet i 1794, og inden 1806 var 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Byen var i 1200-tallet krongods, men afhændedes først i 1300-tallet til de holstenske grever. Senere samledes Staurby atter under kronen. Under lenshovedgården Hindsgavl lå i 1586 17 egaliserede fæstegårde. En attende og sidste gård havde Eggert Frille erhvervet sig i 1450, den tilhørte i 1664 Billeshave. Kronen ejede i 1664 tillige Rubæk og Skærbæk møller. Efter afhændelsen af krongodset fulgte Staurby stadig den nu adelige hovedgård Hindsgavl. I 1775 havde Hindsgavl således hele byen bestående af 20 gårde samt Rubæk mølle. I 1806 bestod byen af 20 fæstegårde samt 19 huse. Endnu i 1844 var Staurby i sin helhed fæstegods, og overgangen til selveje skete først i 1912. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1600-tallet 18, men stiger til 20 inden 1775 og til 24 i løbet af det 19. årh. Antallet af huse var af normal omfang o. 1806, men ekspansionen går herefter i stå, hvorfor befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 som helhed er meget beskeden. Byen fremstår allerede som egaliseret i 1586, men med udvidelsen af gårdtallet opstod behov for en ny egalisering, der gennemførtes inden 1806, hvor de 20 fæstegårde hver var på 6 tdr. og 6 skp. Udvidelsen af gårdtalllet fra 18 til 20 i 1700-tallet er øjensynlig sket ved anlæg af 2 dobbeltgårde.

Areal
815 ha heraf opdyrket 1688: 69%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning