Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Stampen ved Fribrødre Å
Intro
Vandmølle opført i 1845. Møllen var en valkemølle, dvs. man her kunne få valket sit hjemmevævede og - strikkede tøj. Navnet Stampen stammer formentlig fra den lyd, der kom, når stemplerne bearbejdede tøjet.

Historie
Ved Fribrødre Ås udløb for enden af Møllegade på skellet mellem Søndre og Nørre Herred lå en vandmølle, som nævnes første gang i 1509, men sikkert er ældre. Det var en græsmølle, dvs at den kun malede om vinteren, da den ikke havde ret til at opstemme vandet om sommeren. Stigbordet skulle tages op 1. maj og måtte ikke sættes ned igen, før alt hø og korn var høstet på de arealer, der skulle sættes under vand.

Møllen var oprindeligt en kornmølle, men i 1815 omtales den som en valkemølle, så kværnene er nu blevet udskiftet med stempler, der bearbejdede det strikkede tøj, så det filtede, og dermed blev tæt og varmt. Møllen fik sandsynligvis navnet Stampen, fordi de stampende stempler kunne høres på afstand.

Efterhånden kneb det med at få vand nok til at drive møllen, så i 1845, hvor det Classenske Fideicommis ejede møllen, besluttede man at grave en kanal ud til Grønsund ca. 250 m før det oprindelige udløb, og her opførte man en ny stampemølle. Den fungerede indtil 1888, hvor den blev ombygget til kornmølle.

Den gamle mølle ved Møllegade blev i 1845 ombygget til privatbolig. I 1917 købte kommunen huset, da man skulle bruge grunden øst for det til losseplads og i 1930 blev det revet ned.



Stampen ved Orevej


Den nye Stampen til venstre i billedet, den gamle Stampen lige under kirken


Den tidligere stampemøllen ved Fribrødreåen


Stampemøllen med møllehus.


Fribrødre å løb tidligere nærmere Stubbekøbing, men i forbindelse med opførelsen af Stampen gravedes en kanal til stranden, hvorved der kom mere fart på vandet.


Den ældste stampemølle for enden af Møllegade.