Staldgården

Staldgården som Gestapos hovedkvarter.

Staldgården

Intro

Staldgården er anlagt som en forborg til grænsefæstningen Koldinghus omkring 1268, og har både fungeret som stalde for kongens heste samt hovedkvarter for Gestapo under 2. verdenskrig.

Staldgården ved Koldinghus blev oprindeligt opført som en forborg for grænsefæstningen, og bygningerne var da opført som bindingsværk. I løbet af 1600-tallet blev disse bygninger dog erstattet af de fuldmurede bygninger, der står der i dag. Staldgården fungerede som forborg med voldgrav mod øst og syd indtil midten af 1500-tallet, hvor bygningerne blev anvendt som stalde til kongens heste. I de østlige hjørner kan man den dag i dag stadig se rester af tårnlignende pavilloner, der har været på Staldgården i Christian IV’s tid. Staldgården har hovedsageligt været anvendt til militært brug gennem tiden, og i 1717-1718 indrettede Frederik IV bygningerne til rytteriet, hvor først Koldinghus Rytterdistrikt og senere Det Holstenske Lansenerregiment holdt til. Christian V havde inddelt kronens godser i rytterdistrikter, hvilket var et system med hensigt at skulle stille ryttere til rådighed i tilfælde af krig. Det var som en konsekvens af dette at Staldgården blev indrettet til rytteriet. Militæret benyttede Staldgården til forskellige formål frem til 1862, hvorefter privatskoler i området benyttede lokalerne frem til 1907, hvor militæret igen overtog Staldgården. Indtil 1923 benyttedes Staldgården til opdræt og tilridning af ungheste til hæren, et såkaldt remontedepot. Enkelte brolagte gulve, og de jernringe, som hestene var tøjret til kan i dag stadig ses på Staldgården.

Gestapo lagde beslag på Staldgården 9. oktober 1943, og pigtråd og spanske ryttere blev sat op omkring bygningerne. I alt 70 personer hørte under Gestapo i området, heraf (efteråret 1944) var 40 personer beskæftiget på Staldgården. Kun 17 var dog egentlige Gestapo-folk, resten var chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også cirka 10 danske " tolke", som ofte deltog i tortur under forhør. Ud over dette faste personale var der løst tilknyttede folk, herunder stikkere. Den første Gestapo-chef på Staldgården var August Naujock, der bestred posten fra september 1943 til juni 1944, hvor han blev afløst af Thees Burfeind. De kom begge fra Nordtyskland. Burfeind havde højere rang i politihierarkiet og var mere diplomatisk og velafbalanceret. Både Burfeind og Naujock deltog i forhørene, men Burfeind forlod for det meste lokalet, når torturen begyndte, mens Naujock tog personligt del i mishandlingerne. I Staldgårdens midterfløj var der kontorer og forhørslokaler. Desuden var der to celler, hvor fangerne opholdt sig, mens de ventede på at komme i forhør. En celle, Zelle II, er bevaret i Staldgårdens sydøstlige hjørne, og her kan man se indridsede inskriptioner og navne fra de indsatte fanger. I dag (2016) benytter Hjemmeværnet, Jobformidlingen og Museet på Koldinghus Staldgården.

Den østlige del er bygget i 1268 som forborg med voldgrav. Fungerede som kongens stalde i 1500 tallet. Den nuværende form er fra 1670. Op til 2. verdenskrig er bygningerne brugt til militære formål. Siden har Staldgården huset mange skiftende institutioner.
Gennem de senere år er murværket tilbageført til den oprindelige hvide efter en lang rød periode. Fine detaljer ved hovedportene bl.a. sandstenskvadre, der danner de stribede markeringer.