Staghøjvej 14, Vandel - Staghøj Plantage













Intro

Matr.nr. 6b Vandel – areal 50 ha I folkemunde kaldet ’Dødens Hjem’. Eksisterende bygninger nedrevet og Vejle Amt har tilplantet arealet. I 2004 blev arealet solgt og der kom nu ny ejerskab.

Ejere

Ejere:
Laust Christensen
1855: Rasmus Madsen, lyst 1856
1871: Søren Rasmussen
1894: Viderik Augustinus Eriksen
1896: Søren Rasmussen
1918: Jens Poulsen
1919: Marius Christensen
1920: Johannes Nielsen
1922: Alfred Hansen
1923: Hans Jørgensen
1923: Jacob Mikkelsen
1924: Hans Rasmus Magnus Pedersen
1925: Svend Åge Madsen
1928: Jens Madsen
1935: Frk. Eli Johannesen Bruun
1941: Peter Verner
1943: Vejle Amts Vejvæsen – tilplantes
2011: R. Blom, Foldingbro Camping

F ortalt af Svend Aage Hansen

I folkemunde kaldet ’Dødens Hjem’.

Eksisterende bygninger nedrevet og Vejle Amt har tilplantet arealet. I 2004 blev arealet solgt og der kom nu ny ejerskab. Denne blev delt ud i 10 anparter, hvoraf nogle ejede 2 anparter.
Konsortiet bestod af følgende:
1 part Ejgil Sørensen, Randbøldal
2 parter Egon Sørensen, Vester Nebel
1 part Jan Sørensen, Åst
1 part Kristian Pausgård, Gammelby
1 part Åge Andersen, Lille Lihme
1 part Carsten Andersen, Guderup
1 part Ib Poulsen, Lille Lihme
2 parter Kurt Kruse, Bredstedbro

Efter 6 års ejerskab og adskillige interne handler er ejerskabet i dag (1.1.2011):
1 part Ejgil Sørensen, Randbøldal
4 parter Egon Sørensen, Vester Nebel
5 parter Kurt Kruse, Bredstedbro.

I Vejle Amts ejerperiode blev arealet tilplantet, først med rødgran og jeg (Svend Aage Hansen) kan huske, at der blev tilplantet med ekstra store kraftige planter, for at de skulle komme i gang i den yderst karrige og sandede jord. Deraf tilnavnet ’Dødens Hjem’ da der før i tiden næsten ikke kunne avles nogen afgrøde her.
Arbejdet med tilplantningen blev udført som beskæftigelsesarbejde af arbejdsløse arbejdsmænd under kyndig vejledning af én af amtets skovfogeder.
Efter stormfaldet i 1999 blev skoven genetableret, nu med mere stormfaste træarter, som lærk, bøg og eg.

De nye ejere har søgt om, og fået tilladelse til, at bygge en bjælkehytte (arbejdsskur) ved søen. Og den er nu færdig. Hytten er bygget med tildannede træstammer, der er skovet i plantagen, og taget er belagt med græstørv. Så hytten fremstår helt naturligt (falder fint ind i landskabet), beliggende for østenden af den opgravede sø.

Det kan bemærkes, at ejendommen fra at være en landbrugsejendom, nu er omdannet til en skovejendom, hvilket øvrigheden ikke helt har opdaget, da man for nylig herfra fik besked om, at opsætte en postkasse mod Staghøjvej, uanset at plantagen har været ubeboet i ca. 70 år.