Støvringaard Kloster


Støvringgaard Kloster.

Intro

Herregården ved Støvringgaard har eksisteret siden 1300-tallet. I 1735 testamenterede Christine Fuiren hele sin formue til oprettelsen af Støvrringgard Kloster, der i over 200 år fungerede som et jomfrukloster for adelens ugifte døtre.

Et adeligt jomfrukloster

Et adeligt jomfrukloster Støvringgaard Kloster ligger på et næs med en smuk udsigt ud over de lave engarealer ned mod Randers Fjord. Allerede fra 1300-tallet kender vi til omtale af Støvringgaard, som oprindeligt har været en herregård. Den statelige renæssancebygning, som står tilbage i dag, er et resultat af en ombygning gården var igennem i 1600-tallet, da den var i slægten Kaas’ besiddelse.
I 1672 kom Støvringgaard i familien Fuirens eje. Herregårdens sidste ejer var enkebaronesse Christine Fuiren. Christine Fuiren var barnløs og den sidste arving til slægtens formue. Hun levede et liv i luksus i sit hjem i København omgivet af tjenere, udsøgte møbler, kostbar kunst og elegante klæder. Skulle baronessen til selskab, lod hun sig transportere i sin gyldne karet. Kun på landet på Støvringgaard levede hun mere enkelt. Ved hendes død i 1735 testamenterede hun hele formuen til oprettelsen af jomfruklosteret på Støvringgård og et enkekloster i København. Med sin gavmildhed fulgte Christine Fuiren tidens velgørenhedsmode i adelige kredse. Adelen lod oprette flere jomfruklostre i begyndelsen af 1700-tallet til sine ugifte døtre
Ifølge testamentet var det kun døtre fra samfundets øverste lag, som blev optaget på klosteret. De kom fra familier, der nok var fornemme, men ikke havde mange penge. En ugift datter var derfor en stor økonomisk byrde for familien. På Støvringgaard Kloster var der oprettet plads til en priorinde og 12 jomfruer. Klostret fungerede som jomfrukloster i knap 200 år. I 1981 flyttede den sidste jomfru ud, og bygningerne blev herefter ombygget til moderne lejeboliger for modne beboere.
Kun få minutters gang vest for hovedbygningen ligger en fredfyldt kirkegård i skovkanten, hvor klostrets jomfruer blev begravet. Kirkegården blev anlagt i 1806.
Litteratur:
Støvringgaard Kloster - fra jomfrukloster til bofællesskab af Finn Andersen, 2010.