Stødby


Handskemagerbanden Hans Jacob Mortensen

Intro

Kun få landsbyer er så velbevarede som Stødby. Stødby er en såkaldt vejlandsby, men usædvanlig da gårdene følger to veje. Stedet kendes tilbage i 1329, hvor Stythæby nævnes første gang. Udskiftningen kom først til Stødby i 1837.

4 dobbelt mord 1851

4 dobbelt mord i Stødby 1851 Gårdmand Jørgen Johansen, hans kone Ane Andersdatter og to tjenestepiger blev myrdet i forbindelse med et voldsomt røveri, hvorefter gården blev brændt af. Jørgen Johansen gjorde modstand med en sabel, men blev dræbt med en økse og hans kone kvalt med et reb. Kun en tjenestedreng undslap røverne og ilden. Hans Jakob Mortensen, kaldet handskemageren, og hans bande havde yderligere et drab og flere forbrydelser på samvittigheden. Handskemageren hængte sig i arresten, én døde i fængslet, mens én blev halshugget i 1853 og én kagstrøget (pisket) og fik 16 års tugthus. Den nedbrændte gård hedder nu Stødbygaard.
/Henning Aggerholm
Anvendt litteratur:
Trap Danmark IV,3 Maribo Amt, 1955 s 727f
C C Haugner: Lolland. Historie, Topografi, statistik bd. IV, 1928 s 305f og 340
Julie Fryd Johansen: Landsbykataloget. Kulturmiljøer i Lolland Kommune. 2007 s 124ff.
Lolland Falsters Historiske samfund 1955 s 72ff (H Larsen om handskemagerbanden)


Kulturmiljø

Prioritet 1
Kulturmiljøet er vurderet som prioritet 2 på grund af den velbevarede landsbystruktur.
Kilde: Julie Fryd Johansen: Landsbykataloget. Kulturmiljøer i Lolland Kommune. 2007 s 124ff.