Stålgården


Stålgården, som den tager sig ud nu.


Stålgården med Knud Knudsens magasin for konfektion, fodtøj og boligudstyr i stueetagen.

Intro

Stålgården er bygget i 1934 til Sydsjællands Jernforretning. Det er en af Næstveds største arkitekter gennem tiden, Urban Hansen Reistrup, der står bag denne, for sin tid, meget moderne bygning.

Arkitekturen

Bygningen er opført helt i tråd med funktionalismens forskrifter om enkle linjer og rene flader og er et fornemt eksempel på 1930´ernes funktionalisme.

Klassisk for funktionalismen er Stålgården konstrueret af beton og jern og er med fladt tag, pudsede facader og store vinduespartier med få sprosser. Indvendigt i bygningen er der lagt vægt på en friere planløsning med store åbne rum og et godt lysindfald.


Urban Hansen Reistrup

Urban Hansen Reistrup (1893-1972) er uddannet både som maler, billedhugger og arkitekt, men det var primært arkitektfaget, der blev hans levevej. Han er uddannet på Kunstakademiet i København.

Han har hovedsageligt stået for en lang række funktionalistiske byggerier i Næstved, såsom lejlighedsbebyggelser, kontorer, butiksbygninger og parcelhuse. Dog har han også bygget huse i en mere klassisk byggeskik, nogle med et strejf af inspiration fra de engelske havebebyggelser.


Funktionalismen

I starten af 1930´erne tog funktionalismens arkitekturidealer over. I Danmark fik stilarten hurtigt tilnavnet funkis. Funktionalismen var et radikalt nybrud i forhold til den klassiske, danske byggeskik.

Der blev navnlig afprøvet nogle af funktionalismens ideer i de store byggerier. Nye principper, både i form af materialer og byggemåder, blev taget i anvendelse. Der blev nu bygget flere kubistiske huse med en friere planløsning, flade tage, hvide pudsede facader og store jernvinduespartier med ingen eller få sprosser. Disse huse var inspireret af franskmanden Le Corbusier og den tyske Bauhaus-skole.


2. verdenskrig satte dog funktionalismens ideer i baggrunden i forhold til den danske byggeskik. Dels på grund af materialemangel og produktionsomlægning, men også fordi folk søgte tilbage til det nationale.