Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Stågerup
Intro
Stågerup er nævnt første gang 1469 i formen Stubbedorpe. Navnets gamle form er Stubbathorp, hvis første led er enten navneordet stubbi, som betyder samling af stubbe, eller en form af navneordet stub. Det kan dog også betyde ’nybygge, som er blevet anlagt på en ryddet plads, hvor stubbene står tilbage’. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 201 ha store ejerlav var i 1688 46% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug i 4 vange og takseredes til 38 tdr. htk. og tilsvarende til 41 tdr. htk. i 1844. I forhold hertil er 1664 taksationen meget høj, hvilket dels skyldes, at Skovsgård er regnet som en del af Stågerup i 1664, men som en udparcelleret del i 1684. Muligvis har Skjoldemose tillige gjort indhug i ejerlavet i den mellemliggende periode. Stågerup er placeret i udkanten af et skovbygdområde, og byens skove takseredes i 1664 til 30 svins olden. Af det oprindelige ejerlave er senere udparcelleret Skovsgård samt den middelalderlige hovedgård Bejerholm (nævnt fra 1300-tallet). Et voldsted i skoven Mændenes Løkke er muligvis en forgænger for Skjoldemose. En Gammeltofte nævnt 1682 vidner om en vikingetidige forgænger for det nuværende Stågerup. Byen blokudskiftedes i 1798, og siden er 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Glorup havde i 1497 en gård i Stågerup, men i øvrigt synes byen at have været domineret af krongods. I 1538 afhændede kronen 2 gårde i Stågerup til Skjoldemose, og herefter havde kronen 7 selvejergårde i Stågerup i 1563. I 1664 ejede Skjoldemose hele byen på nær en enkelt gård til Ravnholt. I 1778 var denne situation stort set uændret, bortset fra at Skjoldemoses gårdtal var nedsat til 8 i forbindelse med en egalisering. Endnu i 1844 var fæstegodset stort set intakt, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1600-tallet 10 (excl. Skovsgård). I 1700-tallet nedsattes det til 9 i forbindelse med en egalisering. Overgangen til selveje ledsagedes af ekspansion i normalt omfang, medens hus- og befolkningsekspansionen i det 19. årh. havde begrænset omfang. Gårdene var i 1684 forholdsvis små, og byen havde et egaliseret præg. Den egaliseredes endnu en gang inden 1778.

Areal
201 ha heraf opdyrket 1688 : 46%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1798

Udskiftningstype
Blokudskiftning.