Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ståby
Intro
Ståby er nævnt første gang 1433 i formen Stauffby. Forleddet er en form af navneordet staf, der betyder stav, vistnok i betydningen grænsepæl. Efterleddet er ’-by’, som betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Ståby takseredes i 1684 til 95 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 92 tdr. htk. Byen havde i 1682 trevangsbrug. Byens skove takseredes i 1664 for 8 svins olden. Byformen er ejendommelig delt, og i topografisk henseende kan Ståby siges at bestå af tre små torp-bebyggelser. Den nordlige af disse er måske indflyttet fra den lokalitet Stupperup Krog (1682) nord for Ståby, der vidner om en nedlagt torpbebyggelse. Samtidig omtales Ståby Gammel Tofte, der formentlig vidner om forgængerbebyggelsen placering. Ståby blokudskiftedes i 1798, og siden er 3 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I middelalderen var besiddelsesforholdene meget spredte. Ved det store Løgismose skifte i 1475 optræder 3 gårde i Ståby. Søby Søgård havde i 1512 1 gård i Ståby, medens Dalum Kloster i 1533 havde 2 gårde. I løbet af 1500-tallets anden halvdel oprettedes den indensogns hovedgård Lundegård. At dømme efter de manglende skattefri ugedagstjenere i 1610 har Lundegård på dette tidspunkt besiddet halvdelen af byens gårde. I 1664 ejede Lundegård hele byen på nær de 2 huse der tilhørte sognepræsten. Endnu i 1844 lå hele byen under Lundegård, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Gårdene var i 1684 forholdsvis store. Byen egaliseredes i løbet af 1700-tallet. I 1802 bestod den af 10 gårde a 9-4-2-1 tdr. htk. og 3 hartkornshuse a hver 3 skp. htk. I løbet af det 19. årh. voksede gårdtallet i normalt omfang, medens hus- og befolkningstallets vækst havde beskedent omfang.

Areal
Dyrket areal 1682: 45 7 tdr. land.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1798

Udskiftningstype
blokudskiftning regelmæssige rektangulære blokke.