Spulefelter langs Randers Fjord


Hestetrukken mussermaskine i Randers Havn. Udsnittet findes på et maleri af borgmester Carøe, som i dag hænger på Randers Rådhus.


Muddermaskine på Randers Fjord.

Intro

Spulefelterne langs fjorden vidner om det konstante arbejde, der har foregået siden 1700-tallet, med at gøre flodhavnen i Randers sejlbar for større skibe. Oprensningen forgår med store muddermaskiner, som spuler dyndet ud i spulefelterne.

Spulefelterne og havnen

Årligt sender Gudenåen en milliard m3 åvand ud i Randers Fjord. Vandet bringer dynd med sig. Sejlrenden skal holde en dybde på syv meter, for at de store skibe kan komme ind i havnen, så derfor må der regelmæssigt renses op i fjorden. Dyndet fra åen lægger sig især i havneområdet, mens der længere ude ad fjorden især sker en stadig erosion fra fjordbredderne. Brinkerne sikres derfor med faskiner (I Randers bruges sammenbundet juletræer i faskinerne, som bruges til holde på jorden langs fjordbredden), og skibenes hastighed er reguleret, så de ødelægger mindst muligt. Hvert fjerde år foretages der en maskinel oprensning, og det opsamlede dynd pumpes ud på de såkaldte spulefelter.
Oprensningen foregår ved, at en spandkædemaskine skovler bundslammet op på pramme, som derefter lægger til ved fjordkanten. Gennem en ledning, der føres over det gamle spulefelt, pumpes slammet, opblandet med vand, ind i områdets ene kammer. Her bundfældes slammet langsomt, og vandet ledes via det andet kammer gennem sluser tilbage til fjorden igen.
Arbejdet med oprense Randers Havn og fjorden startede allerede i årene før 1760, hvor borgmester Søren Simonsen forberedte en opmudringsplan. Den blev dog ikke gennemført. I 1773 bliver justitsråd J.F. Carøe borgmester i Randers, og han gennemførte de første betydelige forbedringer af sejlforholdene ind til Randers. Han anskaffede en hestetrukken muddermaskine, som skulle betjenes af tre-fire heste. Mandskabet på omkring 13 mænd skiftedes i perioder til at bo ombord på prammen. Med denne maskine blev fjorden uddybet til ca. to meters dybde. Den første dampmuddermaskine blev anskaffet i 1867. Det var i de første år Randers Havn, som selv stod for indkøb og driften af muddermaskinerne. Først i starten af 1900-tallet overgik opmudringen til store ingeniørfirmaer, som gennem licitationer havde erhvervet sig retten til opgaven på Randers Fjord.
Flere steder langs fjorden kan man se spulefelter, der er taget ud af brug. De springer i skov, når de ikke mere fyldes op, og det er med til at skabe et varieret fugle- og planteliv i området.