Sprogø
Sprogø fra luften.
Ved fyrtårnet på Sprogø.
Intro
I dag er det altdominerende element på Sprogø motorvejen og Storebæltsbroen, og kun få mennesker ved, at øens vartegn – fyrtårnet – har overtaget pladsen fra et middelalderligt borgtårn.
Der har været mennesker på Sprogø helt siden stenalderen, og øen skulle fra tidlig tid have fungeret som udkigspost for sørøvere. Den blev for alvor vigtig i anden halvdel af 1100-tallet, hvor det slaviske folk venderne hærgede de sydøstdanske kyster. Valdemar den Store byggede som et led i forsvaret mod disse angribere og som et vagtværn tværs over Storebælt en borg på Sprogø. På Sjællandssiden lå borgen Tårnborg og på Fynssiden Nyborg.
Tårnborg (og fyrtårn)
Borgen bestod af et firkantet tårn, der på et tidspunkt i løbet af middelalderen blev omgivet af en høj ringmur. Fra den blyplade, som Valdemar den Store fik med sig i graven, ved vi, at han anvendte tegl til byggeriet af borgen. Det var da et temmelig nyt byggemateriale i Danmark, og kongen har tydeligvis fundet det værd at nævne på pladen sammen med den forstærkning af Dannevirke-volden, han iværksatte. I 1868 opførte man imidlertid det nuværende fyrtårn på fundamentet af borgtårnet, hvorfor man kun kender ganske lidt til det gamle tårn.
Marsk Stig og Sprogø
Sprogø har også andel i en af de helt store begivenheder i Danmarkshistorien. Det fortælles, at den fredløse marsk Stig efter mordet på kong Erik Glipping i 1286 skulle have befæstet sig dér og drevet sørøveri derfra sammen med sine medsammensvorne. Øen og borgen synes dog i det meste af middelalderen at have været øde, men i hvert fald fra anden halvdel af 1500-tallet ved man, at rejsende over Storebælt har kunnet søge ly og rast der.
I 1721 kom øen under herregården Juelsberg, og dette ejerskab fortsatte frem til 1814, da Sprogø blev solgt til postvæsenet. Allerede i 1801 havde Sprogø dog været med til at knytte landsdelene tættere sammen, da man fik installeret den optiske telegraf. Således var hovedstaden forbundet med Fyn via Sprogø, og Fyn med Jylland og Holsten.
De Kellerske Anstalter og vokseværk
I 1922 grundlagde man på Sprogø et hjem drevet af De Kellerske Anstalter. Hertil sendte man helt frem til 1961 kvinder, der ikke passede ind i samfundet, både kriminelle og såkaldt evnesvage piger, men også kvinder, der moralsk havde trådt ved siden af. På Sprogø kunne man holde dem næsten isoleret fra resten af samfundet, og de drev de ca. 70 tønder land på øen som landbrugsejendom.
På Sprogø har man det særlige Storebæltsklima, som giver ringe nedbør og mange solskinstimer. Af den grund findes der en særlig flora og en bestand af klokkefrøer, hvorfor den sydlige del af øen er fredet og lukket for offentligheden.
Ved anlæggelsen af Storebæltsforbindelsen blev øens areal fordoblet.