Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Spodsbjerg
Intro
Spodsbjerg er nævnt første gang 1450 i formen Sporszbieriigh. Forleddet er måske en form af sporth, som betyder hale, yderste bagdel på fisk eller slange. Det kan også være en form af navneordet spor, der betyder vej.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 94 ha lille ejerlav var i 1688 kun 14% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med Spodsbjergs karakter af en sen anlagt rydningsby i kystskovbæltet. Bytomten er løst opbygget og bestod udelukkende af små fiskebol. I 1688 takseredes de 3 gårde og 13 huse ialt til 6 tdr. htk. I 1844 takseredes ejerlavet til 9 tdr. htk. Det lave htk. i forhold til arealet skyldes ejerlavets store indhold af strandeng. De enkelte enheder blev ikke drevet i dyrkningsfællesskab men havde individuelle løkker. Spodsbjerg er således ikke nogen egentlig landsby. Spodsbjerg blokudskiftedes i 1802, og siden er 1 gård flyttet ud. Godsejere og selvejere Skt. Knuds Kloster erhvervede i middelalderen gods i Spodsbjerg. Fårevejle hovedgård havde indtil 1472 en gård. I 1519 skænkede væbner Christian Madsen af Lindelse 1 gård i Spodsbjerg til Helligåndsklosteret i Nakskov. I 1664 tilhørte 2 af gårdene kronen, medens den sidste gård tilhørte den indensogns hovedgård Møllegård. Med kronens afhændelse af Tranekær i 1672 medfulgte 1 gård i byen. I 1766 havde Tranekær ialt 10 huse i byen, medens Møllegård i 1777 havde 2 smågårde og 5 huse og Fårevejle et enkelt hus. Overgangen til selveje var vidt fremskredet i 1844, men endnu ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling I 1610 er en del hartkornshuse regnet for gårde. Blandt de 7 bønder nævnes færgemanden. Antallet af egentlige gårde var dog 3, og dette antal faldt efterhånden til 1 i forbindelse med anlæggelsen af stadigt flere husmandssteder. Allerede i 1610 var der mange huse (i 1664 er de udeladt) og væksten i det 19. årh. blev moderat. Senere har Spodsbjerg udviklet sig til bymæssig bebyggelse med færgehavn og stationsby. Gårdene var i 1688 meget små og bebyggelsen har fra anlæggelsen haft et egaliseret præg.

Areal
94 ha heraf opdyrket i 1688: 14%.

Driftssystem
Individuelle indelukker

Udskiftningsår
1802

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i figur og størrelse.