Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Spjellerup Hospital og Skole
Intro
Spjellerup Hospital og Skole er oprindelig opført som hørende under borgen og klosteret Vemmetofte.

Hospitalets og Skolens oprindelse
I 1643 skænkede Holger Rosenkrantz og hustru Karen Krabbe, Vemmetofte, et nyopført hus i landsbyen Spjellerup til brug som Hospital, hvor seks fattiglemmer kunne bo frit.

Tre år senere, i 1649, blev et ledigt værelse på Hospitalet af Karen Krabbe bestemt til at være fribolig for en skolemester. Dette var oprindelsen til den første skole i Spjellerup.

Frederik IV's bror, Prins Carl, arvede i 1714 Vemmetofte og i 1722 udvidede han Hospitalet til at kunne huse 15 fattiglemmer. Skolen blev udvidet med tre fag - forstue med bagerovn og to fag til skolestue. Skoleholderen beholdt sin oprindelige bolig.

Samhørigheden mellem skole og hospital befæstedes således yderligere. Det var skoleholderens pligt at holde andagt i hospitalet efter præstens bestemmelse.






Kilder:
Østsjælland, Kirkeskovs Forlag
Præstø Amts Skolehistorie indtil 1830, Udgivet af Historisk Samfund for Præstø Amt 1950
Mikael Venge: Vemmetofte, Borg - Slot - Kloster , Forlag Vandkunsten 2010


Hospitalets videre historie
I 1882-83 opførtes nye bygninger til hospitalet med plads til 28 fattiglemmer i to-sengs stuer.

I 1905 indrettedes stiftelsen til 14 etværelses lejligheder. Klientellet var herefter kun kvinder. Forklaringen herpå skal nok søges i forbudet mod "uforligelighed, drukkenskab eller anden uskikkelighed".

Ved kommunalreformen i 1970 blev Spjellerup Hospital til et nu nedlagt kommunalt aldersdomhjem.



Kilder:
Østsjælland, Kirkeskovs Forlag
Mikael Venge, Vemmetofte, Borg - Slot - Kloster, Forlaget Vandkunsten 2010


Skoleholdere på skolen
Prins Carl forlangte af sin skoleholder, at han skulle være "funderet i sin kristendom, ærlig og uberygtet". "Han skal tilholde børnene og ungdommen til gudsfrygt" og han skal lære børnene "at bede, kende deres katekismus og læse perfekt i bibelen".

Endvidere skal han "traktere børnene lempelig, fornuftig og med kærlighed". Han må ikke "holde kro eller lystige forsamlinger og ej heller forhandle varer i skolen".

Skrive- og regnefærdigheder hører ikke hjemme i prins Carl's skoleforordninger og betragtes som "udenværker, hvorved kun tiden spildes". Dog kan børn med særlige evner og anlæg herfor "herudi hjælpes".

De første skoleholdere i Spjellerup er ukendte. Herefter er følgende kendt som indehavere af embedet:

Lorents Storm, 1738 - 40
Johan Chr. Find, 1750
Jens Tommerup, 1766
Daniel Musæus, 1768
Niels Bützow, 1773
Johs. Andreas Borch, 1787
Didrik Otto Myhlenphort, 1797
Jens Andersen Birkeløv, 1797 - 1829
Joachim Birkeløv, 1837
A V Seidenfaden, 1875 (de sidste år bistået af sønnen, Hans Vilh. Seidenfaden)
Chr. Bagger 1898
Emil Madsen 1907 (den nye skole blev bygget i 1901)




Kilder:

Østsjælland, Kirkeskov Forlag
Præstø Amts Skolehistorie indtil 1830. Udgivet af Historisk Samfund for Præstø Amt, 1950


Skolens videre historie
I 1901 opførtes en ny skole i Spjellerup som i 1939 erstattedes af Spjellerup - Smerup Skole, der opførtes mellem Spjellerup og St Torøje. Disse skolebygninger huser fra 2010 Spjellerup Friskole.


Kilde: Østsjælland, Kirkeskovs Forlag



De 2 søstre Stine Marie og Ane Margrethe foran hospitalet. Foto: Privateje.


Spjellerup Hospital og Kirke. Fotograf: Rudolf Thomsen