Sparresminde


Sparresminde. Indgangen til jættestuen


Sparresmindes indgang. Indgangen til jættestuen

Intro

Jættestuen på marken ved gården Sparresminde er et 5200 år gammelt gravkammer fra bondestenalderen. Det blev åbnet i 1850’erne af storkøbmand i Stege, Gustav Hage. Vi ved ikke meget om omstændighederne. Men jættestuen er velbevaret med tydelige detaljer i konstruktion og arkitektur...

Jættestuen på marken ved gården Sparresminde er et 5200 år gammelt gravkammer fra bondestenalderen. Det blev åbnet i 1850’erne af storkøbmand i Stege, Gustav Hage. Vi ved ikke meget om omstændighederne. Men jættestuen er velbevaret med tydelige detaljer i konstruktion og arkitektur. I væggen lige overfor indgangen står en kæmpe vægsten med to små sten på hver side. Kun på den højeste af de 21 vægsten ligger en af loftsstenene direkte på en vægsten. I resten af kammeret er loftets højde reguleret med tynde sten skudt ind mellem loftssten og vægsten. ''Mørtel fra stenalderen '' De tonstunge sten imponererer os ved jættestuerne. Men de er ikke den eneste grund til, at vi i dag kan opleve gravkamre fra stenalderen. De stabler af flade sten, som tætner mellemrummene imellem vægstenene, er lige så vigtige. Vi kalder dem tørmure, fordi de flade sten ser ud til bare at være lagt ovenpå hinanden uden mørtel. Men Sparresminde jættestuen viser, at murene ikke altid var tørre. Her er nemlig brugt kridtmørtel ligesom i en nyere murstensvæg. I andre jættestuer er der brugt birkebark. Murene skulle nemlig holde kammeret tæt og tørt. I dag kan man kun se spor af kridt og bark i få jættestuer.