Sortebrødre Torv
Sortebrødre Torv. Sydsiden.
Sortebrødre Torv. I midten Mellemstræde (nu Claus Bergs Gade).
Sct. Knuds marked på Sortebrødre Torv.
Litografi. Odense Teater på Sortebrødre Torv.
Gavebrev 6/7 1441 til Sortebrødre Kloster
Husrække i Overstræde, hjørnet ved Sortebrødre Torv
Sortebrødre Torv. Den nordre husrække er gennembrudt for at give plads for Claus Bergs Gade.
Sortebrødre Torv med Vandkunst. Husrække, set mod nord. Til højre skimtes HCA Hotellet
Detailscanning fra Braunius: Sortebrødre Torv
Sortebrødre Torv
Sortebrødre Torv
Sortebrødre Torv
Sct. Knuds marked på Sortebrødre torv
GHrisehandel på Sortebrødre torv o. 1930.
Kvægmarked ved Sortebrødre torv o. 1912
Intro
Navnet Sortebrødre Torv kendes fra 1838. Opkaldt efter Sortebrødre Kloster, opført i 1200-tallet. Torvet har gennem tiderne lagt brosten til både et kloster, teater, en markedsplads, multiarenaen Fyens Forum og i dag et kasino.
På Sortebrødre torv lå Odense Teater, det eneste permanente teater uden for København. Teatret bjergtog H.C. Andersen. Den fattige dreng hjalp plakatbæreren med arbejdet og fik som løn teaterplakater og -programmer, som han hjemme fantaserede over. På Odense Teater havde H.C. Andersen sin debut som statist. Interessen for teatret og drømmen om at komme på scenen drev H.C. Andersen til København i 1819.
Munke begyndte i ca. 1238 at bygge Sortebrødre Kloster og Sortebrødre Klosterkirke, hvor Sortebrødre Torv ligger i dag. Kirken blev også kaldt for Skt. Peders Kirke fordi munkene havde indviet den til disciplen Peter ”troens klippe”.I dag er klosterkomplekset fuldstændig forsvundet, men arkæologiske udgravninger har heldigvis givet et godt indtryk af, hvor stort klostret har været. Samtidig har de mange fund, som dukkede op i forbindelse med udgravningerne, kunnet fortælle en del om livet bag klostrets mure. Munkene levede af en usædvanlig varieret og nærende kost, som blandt andet bestod af almindelige husdyr, vilde dyr, fugle og fisk. Man har også fundet rester af klostrets eget bronzestøberi, hvor der blev støbt gryder, kander og kirkeklokker.
''De sorte munke''
Det var den dominikanske munkeorden, som byggede Sortebrødre Kloster. Ordenen blev stiftet af Dominicus i 1215. Ordenen er kendt for at optræde hårdt mod kætteri, blandt andet hekseforfølgelser. Hekseforfølgelser kendes dog næsten ikke i Norden før efter Reformationen. Navnet ”sortebrødre” kommer af de sorte munkekapper, som dominicanermunkene bar.Munkene blev ligesom gråbrødrene kaldt tiggermunke, fordi de skulle leve i dybeste fattigdom og kun måtte ernære sig ved almisser. Sortebrødrene mente, at de ikke var sat på jorden for at skaffe sig gods og ejendom men for at holde messer og prædike den sande tro for folk. Det bestod blandt andet i at undervise i ad salutem animarum (til sjælenes frelse). Munkene tog sig også af en stor del af byens fattigste og svageste.Sortebrødrene blev meget berømte for deres intellekt og kunstneriske viden. De brugte megen tid på at studere, og de havde ry for at være lærde. De blev da også brugt flittigt som skriftefædre og rådgivere i religiøse forhold.
''Da klostret forsvandt''
I 1536 gennemførte kong Christian den 3. Reformationen i Danmark. De katolske præster blev fordrevet, og katolske institutioner blev beslaglagt - også Sortebrødre Kloster. Sammen med andre katolske institutioner bl.a. Skt. Jørgens Gård blev klostrets ejendom givet til Gråbrødre Kloster og samlet under Gråbrødre Hospital/Odense Hospital. Den tidligere Sortebrødre Kirkegård fik et lille kapel og blev indrettet til almindelig begravelsesplads for byens borgere i 1551. Det enorme klosterkompleks blev opdelt og lejet ud til fynske adelsmænd. På grunden, hvor kirken havde ligget og på en del af kirkegården, blev der oprettet små dårlige lejeboliger. På den måde blev klostret efterhånden helt nedbrudt. Det er ikke helt sikkert, hvornår de sidste rester forsvandt, men sandsynligvis i det første årti af 1600-tallet.Og sortebrødrene? De stak af til udlandet eller indordnede sig de nye tider. Dominikanerne vendte tilbage til Danmark i 1916, men der findes ingen fungerende dominikanerklostre i landet i dag. I Norge og Sverige er der derimod igen kommet sortebrødre.