Sortebrødrekloster


Sortebrødregård i 1835, set fra øst. Tegning er udført af arkitekt Johan Georg Kretz (1810-1857).


Den Ostenfeldtske Stiftelse i Næstved.


Tegning af Sortebrødreklostret.

Intro

Det nu forsvundne Dominikanerkloster var et kloster for tiggermunke. I Danmark blev munkene kaldt Sortebrødre, fordi de gik med sort kappe og hætte. Hvor tidligere Sortebrødreklostret har ligget, ligger nu Den Ostenfeldtske Stiftelse.

Gravsten

Der er to gravsten bevaret fra Sortebrødrekirken.

Den ene er bevaret i Sct. Peders Kirke i Næstved. Gravstenen er udført til Niels Brun (død i 1497) og Mads Olsen (død i 1522). Begge to var brødre og lektorer ved Sortebrødreklostret. Disse to dominikanere er afbildet på stenen mellem ormefyldte kranier. Man ved desværre ikke, hvorfor disse to dominikanere deler gravstenen. Måske på grund af familiemæssige slægtskab eller venskab.

Den anden er bevaret i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Gravstenen er lagt over ridder Niels Pedersen Gyldenstjerne til Ågård og Bregentved, far til Mourids Nielsen Gyldenstjerne. Niels Pedersen har testamenteret sig i 1456 til et gravsted i Næstved Sortebrødrekloster. Han døde derefter.
Stenen er speciel, fordi der er omtale om hans søn Mourids som afdød. Mourids døde dog først
omkring 1504. Niels Pedersen er afbildet i sit harnisk med hjelmen ved sin side.
Dette harnisk indgik i hans testamentariske gave til Sortebrødreklostret.


Historie

Kort efter Dominikanermunkeordenen (sortebrødre) var stiftet i 1215, kom den til Danmark, hvor der i byerne blev oprettet klostre. Der er ingen oplysninger om, hvornår Sortebrødreklostret blev bygget.
En kilde angiver, at det var i 1242, men på den anden side er klostret ikke nævnet i en liste over sortebrødreklostre i Danmark fra 1254. Det er muligt, at munkene kom til Næstved i 1242 og har først senere fået lov til at bygge et kloster. Klostret stod færdig i 1277. Munkene levede af almisse.

Luthers lære bredte sig på denne tid i Danmark og i 1531 plyndrede Næstved borgere klostret. Klostret blev lukket i løbet af reformationen og hovedanlægget revet ned. Resten blev omdannet til en mindre herregård ved navn Sortebrødregård. I tidens løb har gården forskellige private ejer, indtil den i 1823 blev købt af Den Ostfeldske Stiftelse. I 1840 river man de middelalderlige bygninger ned od opfører det endnu stående hus på grunden.

Sortebrødreklosteret har ligget sandsynligvis fra begyndelsen på samme sted, nemlig i det nuværende Sortebrødreanlæg. De eneste minder, der er nu tilbage om Sorterbrødreklostret er Sortebrødreanlægget, Sortebrødregade og Sortebrødrestræde.


Klosteranlægget

På grund af sætningsskader i Den Ostenfeldtske Stiftelse fandt man i 1984 det middelalderlige murværk af Sortebrødreklostret. Dette førte til udgravninger og til udarbejdelsen af en hypotese om klosteranlægget.

Klosterkirken
Klosterkirken har dannet nordfløj i anlægget. Skibet af kirken var 27 m lang, og korets længde er anslået til 16-18 m. Kirken blev på et tidspunkt også udvidet med et nordre sideskib. Vestenden af hovedskibet var antydet som en forlængelse af vestfløjens ydermur. Man har fundet grave inde i kirken og flere udenfor på kirkegården. Kirkegården lå nord for kirken, ud til Sortebrødregade. Der er også blev fundet en grube med affald fra bronzestøbning. Støbegruben var anlagt midt i skibet.

Østfløjen
Østfløjen var efter undersøgelser fra begyndelsen af ca. 27 cm lang. Fløjen er lagt vinkelret fra nord mod syd. Den sydlige del af østfløjen er bedre bevaret, end murværket i midten. Den sydlige del af fundamenterne er bygget af hårde natursten i kalkmørtel. Man har fundet to skillemure i østfløjen. Det betyder, at fløjen var tredelt, dog antager man, at der har været flere skillemure. I nederste stokværk var brødrenes forsamlingssal og bibliotek. I 2. stokværk var deres sovesal med forbindelse via en trappe ned i koret.

Sydfløjen
Sydfløjen er ca. 21 m lang. Sydfløjens nordlige kassemursfront blev opført i natursten op til kommende terrænhøjde. Den nederste etage ligner en kælderetage. Man antager, at der have været yderligere to stokværk med spisesalen og øverst eventuelt en celler. Ved fløjens sydlige hjørne er der bygget en udvendigt halvrund bageovn af tegl. Ovnen har været betjent inde fra køkkenet gennem en åbning i muren.

Vestfløjen
Vest- og sydfløj er sandsynligvis ikke sammenbygget, men levner plads til ca. 2,5 m mur, måske med en port til arealerne syd for klostret. Man kan dog ikke afvise helt, at vestfløjen alligevel er sammenbygget med sydfløjen hjørne mod hjørne. I vestfløjen boede sandsynligvis klostrets lægbrødre og tjenefolk. Uden for vestfløjen ligger en gård, som er ca. 6 m bred. Der blev også fundet et ovenanlæg, muligvis brugt til metalforarbejdning.

Korsgangen
Korsgangen var en overdækket forbindelsesgang mellem de fire fløje. Korsgangen har været opført i teglsten, eventuelt i 2 etager. Ud for øst-, syd- og vestfløj har korsgangen været ca. 3 m bred, og ud for kirken mod nord ca. 5 m. Det er muligt, at korsgangen fungerede som en sommerlæsesal for brødrene. Murene har sandsynligvis været forsynet med store, spidsbuede åbninger. Man har fundet flade tagpander af tegl, sikkert fra korsgangens tag.

Et tidligt ildhus
Sortebrødrene opførte et selvstændigt hus i afstand fra den sydlige køkkenfløj. Huset var nøjagtig vinkelret på denne fløj. Det nye hus havde flisegulv og der var bygget en ovn. Ovnen stod ved nordvæggen. Huset fungerede som et fritliggende ildhus i sammenhængende funktion med køkken i sydfløjen.

Sydlig udstikkerfløj
Ildhuset blev nedrevet og afløst af en ca. 13 m lang tilbygning till sydfløjen. Tilbygningen er opført i 3 etager og ligger i en skæv vinkel i forhold til sydfløjen og ildhuset. Adgang til kælderen var fra øst og kælderen var udstyret med 6-7 vinduer. Stueplanet var et stort rum med tre vinduer. Anvendelsen af øverste etage er desværre ukendt. Bygningen er dateret til 1300 årene.

Sydlig forlængelse af sydlig udstikkerfløj
Den sydlig udstikkerfløj blev forlænget med en ca. 22 m lang tilbygning. Denne tilbygning havde også en kælderdør mod øst. Døren have et skriftbånd og nicher over det spidsbuede spejl. Indskriften over døren hed ”Hielp Jesus Anna Maria”. Fremstilling af Anna Selvtredje blev meget populær i den senere middelalder. De to øvre etager havde formodentlig adgang indvendigt fra de ældre klosterdele. Anvendelsen af tilbygningen er næsten umuligt at tolke, men det kan være, at den blev brugt til klostrets repræsentative pligter. Tilbygningen er dateret til 1400-årene eller begyndelsen af 1500-årene.

Østlig udstikkerfløj
Den østlig udstikkerfløj er dateret til 1437 og er 21 m lang. Bygningen har været opført som en tilbygning til det sydøstlige hjørne af klostrets østfløj. Østfløjens mur danner halvdelen af tilbygningens vestgavl, idet den anden halvdel af gavlen er nybygget sammen med resten af tilbygningen. Udstikkerfløjen var opført i 3 etager. Der var dørforbindelse såvel fra 2. som 3. stokværk ind i østfløjen, senere blev de tilmuret og erstattet af sydligere døre i alle tre stokværk.
Det er svært at tolke bygningens oprindelige funktion.


Den Ostenfeldtske Stiftelse

I 1802 blev den Ostenfeldtske Stiftelse stiftet af malermester Christian Ostenfeldt i Sæby. Stiftelsen er flyttet til Næstved i året 1816. I 1840 opførte Ostenfeldts Stiftelse et hus, efter nedrivning af de middelalderlige bygninger af Sortebrødregård.

Den Ostenfeldtske Stiftelse byggede man som fribolig for "12 Enker eller Døtre af Embedsmænd eller Borgere". Hver lejlighed havde to værelser med kakkelovn og adgang til køkken. I det 12 små lejligheder boede ofte flere enlige kvinder.

Christian Ostenfeldt døde i 1818 og har desværre aldrig set stiftelsens hus. Huset er blevet fredet i 1944.