Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sortebrødre Kloster
Intro
På Sortebrødre Torv lå engang et kloster. Sortebrødre Torv har gennem tiderne lagt brosten til et kloster, et teater, en markedsplads, multiarenaen Fyens Forum og senest et kasino. På Sortebrødre torv lå Odense Teater, som var det eneste permanente teater uden for København. På Sortebrødre Torv lå engang et kloster.

H.C. Andersen
Munke begyndte i ca. 1238 at bygge Sortebrødre Kloster og Sortebrødre Klosterkirke, hvor Sortebrødre Torv ligger i dag. Kirken blev også kaldt for Skt. Peders Kirke fordi munkene havde indviet den til disciplen Peter ”troens klippe”.I dag er klosterkomplekset fuldstændig forsvundet, men arkæologiske udgravninger har heldigvis givet et godt indtryk af, hvor stort klostret har været. Samtidig har de mange fund, som dukkede op i forbindelse med udgravningerne, kunnet fortælle en del om livet bag klostrets mure. Munkene levede af en usædvanlig varieret og nærende kost, som blandt andet bestod af almindelige husdyr, vilde dyr, fugle og fisk. Man har også fundet rester af klostrets eget bronzestøberi, hvor der blev støbt gryder, kander og kirkeklokker. De sorte munke Det var den dominikanske munkeorden, som byggede Sortebrødre Kloster. Ordenen blev stiftet af Dominicus i 1215. Ordenen er kendt for at optræde hårdt mod kætteri, blandt andet hekseforfølgelser. Hekseforfølgelser kendes dog næsten ikke i Norden før efter Reformationen. Navnet ”sortebrødre” kommer af de sorte munkekapper, som dominicanermunkene bar.Munkene blev ligesom gråbrødrene kaldt tiggermunke, fordi de skulle leve i dybeste fattigdom og kun måtte ernære sig ved almisser. Sortebrødrene mente, at de ikke var sat på jorden for at skaffe sig gods og ejendom men for at holde messer og prædike den sande tro for folk. Det bestod blandt andet i at undervise i ad salutem animarum (til sjælenes frelse). Munkene tog sig også af en stor del af byens fattigste og svageste.Sortebrødrene blev meget berømte for deres intellekt og kunstneriske viden. De brugte megen tid på at studere, og de havde ry for at være lærde. De blev da også brugt flittigt som skriftefædre og rådgivere i religiøse forhold. Da klostret forsvandt I 1536 gennemførte kong Christian den 3. Reformationen i Danmark. De katolske præster blev fordrevet, og katolske institutioner blev beslaglagt - også Sortebrødre Kloster. Sammen med andre katolske institutioner bl.a. Skt. Jørgens Gård blev klostrets ejendom givet til Gråbrødre Kloster og samlet under Gråbrødre Hospital/Odense Hospital. Den tidligere Sortebrødre Kirkegård fik et lille kapel og blev indrettet til almindelig begravelsesplads for byens borgere i 1551. Det enorme klosterkompleks blev opdelt og lejet ud til fynske adelsmænd. På grunden, hvor kirken havde ligget og på en del af kirkegården, blev der oprettet små dårlige lejeboliger. På den måde blev klostret efterhånden helt nedbrudt. Det er ikke helt sikkert, hvornår de sidste rester forsvandt, men sandsynligvis i det første årti af 1600-tallet.Og sortebrødrene? De stak af til udlandet eller indordnede sig de nye tider. Dominikanerne vendte tilbage til Danmark i 1916, men der findes ingen fungerende dominikanerklostre i landet i dag. I Norge og Sverige er der derimod igen kommet sortebrødre.

H.C. Andersen
Munke begyndte i ca. 1238 at bygge Sortebrødre Kloster og Sortebrødre Klosterkirke, hvor Sortebrødre Torv ligger i dag. Kirken blev også kaldt for Skt. Peders Kirke fordi munkene havde indviet den til disciplen Peter ”troens klippe”.I dag er klosterkomplekset fuldstændig forsvundet, men arkæologiske udgravninger har heldigvis givet et godt indtryk af, hvor stort klostret har været. Samtidig har de mange fund, som dukkede op i forbindelse med udgravningerne, kunnet fortælle en del om livet bag klostrets mure. Munkene levede af en usædvanlig varieret og nærende kost, som blandt andet bestod af almindelige husdyr, vilde dyr, fugle og fisk. Man har også fundet rester af klostrets eget bronzestøberi, hvor der blev støbt gryder, kander og kirkeklokker. De sorte munke Det var den dominikanske munkeorden, som byggede Sortebrødre Kloster. Ordenen blev stiftet af Dominicus i 1215. Ordenen er kendt for at optræde hårdt mod kætteri, blandt andet hekseforfølgelser. Hekseforfølgelser kendes dog næsten ikke i Norden før efter Reformationen. Navnet ”sortebrødre” kommer af de sorte munkekapper, som dominicanermunkene bar.Munkene blev ligesom gråbrødrene kaldt tiggermunke, fordi de skulle leve i dybeste fattigdom og kun måtte ernære sig ved almisser. Sortebrødrene mente, at de ikke var sat på jorden for at skaffe sig gods og ejendom men for at holde messer og prædike den sande tro for folk. Det bestod blandt andet i at undervise i ad salutem animarum (til sjælenes frelse). Munkene tog sig også af en stor del af byens fattigste og svageste.Sortebrødrene blev meget berømte for deres intellekt og kunstneriske viden. De brugte megen tid på at studere, og de havde ry for at være lærde. De blev da også brugt flittigt som skriftefædre og rådgivere i religiøse forhold. Da klostret forsvandt I 1536 gennemførte kong Christian den 3. Reformationen i Danmark. De katolske præster blev fordrevet, og katolske institutioner blev beslaglagt - også Sortebrødre Kloster. Sammen med andre katolske institutioner bl.a. Skt. Jørgens Gård blev klostrets ejendom givet til Gråbrødre Kloster og samlet under Gråbrødre Hospital/Odense Hospital. Den tidligere Sortebrødre Kirkegård fik et lille kapel og blev indrettet til almindelig begravelsesplads for byens borgere i 1551. Det enorme klosterkompleks blev opdelt og lejet ud til fynske adelsmænd. På grunden, hvor kirken havde ligget og på en del af kirkegården, blev der oprettet små dårlige lejeboliger. På den måde blev klostret efterhånden helt nedbrudt. Det er ikke helt sikkert, hvornår de sidste rester forsvandt, men sandsynligvis i det første årti af 1600-tallet.Og sortebrødrene? De stak af til udlandet eller indordnede sig de nye tider. Dominikanerne vendte tilbage til Danmark i 1916, men der findes ingen fungerende dominikanerklostre i landet i dag. I Norge og Sverige er der derimod igen kommet sortebrødre.

H.C. Andersen
Munke begyndte i ca. 1238 at bygge Sortebrødre Kloster og Sortebrødre Klosterkirke, hvor Sortebrødre Torv ligger i dag. Kirken blev også kaldt for Skt. Peders Kirke fordi munkene havde indviet den til disciplen Peter ”troens klippe”.I dag er klosterkomplekset fuldstændig forsvundet, men arkæologiske udgravninger har heldigvis givet et godt indtryk af, hvor stort klostret har været. Samtidig har de mange fund, som dukkede op i forbindelse med udgravningerne, kunnet fortælle en del om livet bag klostrets mure. Munkene levede af en usædvanlig varieret og nærende kost, som blandt andet bestod af almindelige husdyr, vilde dyr, fugle og fisk. Man har også fundet rester af klostrets eget bronzestøberi, hvor der blev støbt gryder, kander og kirkeklokker. De sorte munke Det var den dominikanske munkeorden, som byggede Sortebrødre Kloster. Ordenen blev stiftet af Dominicus i 1215. Ordenen er kendt for at optræde hårdt mod kætteri, blandt andet hekseforfølgelser. Hekseforfølgelser kendes dog næsten ikke i Norden før efter Reformationen. Navnet ”sortebrødre” kommer af de sorte munkekapper, som dominicanermunkene bar.Munkene blev ligesom gråbrødrene kaldt tiggermunke, fordi de skulle leve i dybeste fattigdom og kun måtte ernære sig ved almisser. Sortebrødrene mente, at de ikke var sat på jorden for at skaffe sig gods og ejendom men for at holde messer og prædike den sande tro for folk. Det bestod blandt andet i at undervise i ad salutem animarum (til sjælenes frelse). Munkene tog sig også af en stor del af byens fattigste og svageste.Sortebrødrene blev meget berømte for deres intellekt og kunstneriske viden. De brugte megen tid på at studere, og de havde ry for at være lærde. De blev da også brugt flittigt som skriftefædre og rådgivere i religiøse forhold. Da klostret forsvandt I 1536 gennemførte kong Christian den 3. Reformationen i Danmark. De katolske præster blev fordrevet, og katolske institutioner blev beslaglagt - også Sortebrødre Kloster. Sammen med andre katolske institutioner bl.a. Skt. Jørgens Gård blev klostrets ejendom givet til Gråbrødre Kloster og samlet under Gråbrødre Hospital/Odense Hospital. Den tidligere Sortebrødre Kirkegård fik et lille kapel og blev indrettet til almindelig begravelsesplads for byens borgere i 1551. Det enorme klosterkompleks blev opdelt og lejet ud til fynske adelsmænd. På grunden, hvor kirken havde ligget og på en del af kirkegården, blev der oprettet små dårlige lejeboliger. På den måde blev klostret efterhånden helt nedbrudt. Det er ikke helt sikkert, hvornår de sidste rester forsvandt, men sandsynligvis i det første årti af 1600-tallet.Og sortebrødrene? De stak af til udlandet eller indordnede sig de nye tider. Dominikanerne vendte tilbage til Danmark i 1916, men der findes ingen fungerende dominikanerklostre i landet i dag. I Norge og Sverige er der derimod igen kommet sortebrødre.

H.C. Andersen
Munke begyndte i ca. 1238 at bygge Sortebrødre Kloster og Sortebrødre Klosterkirke, hvor Sortebrødre Torv ligger i dag. Kirken blev også kaldt for Skt. Peders Kirke fordi munkene havde indviet den til disciplen Peter ”troens klippe”.I dag er klosterkomplekset fuldstændig forsvundet, men arkæologiske udgravninger har heldigvis givet et godt indtryk af, hvor stort klostret har været. Samtidig har de mange fund, som dukkede op i forbindelse med udgravningerne, kunnet fortælle en del om livet bag klostrets mure. Munkene levede af en usædvanlig varieret og nærende kost, som blandt andet bestod af almindelige husdyr, vilde dyr, fugle og fisk. Man har også fundet rester af klostrets eget bronzestøberi, hvor der blev støbt gryder, kander og kirkeklokker. De sorte munke Det var den dominikanske munkeorden, som byggede Sortebrødre Kloster. Ordenen blev stiftet af Dominicus i 1215. Ordenen er kendt for at optræde hårdt mod kætteri, blandt andet hekseforfølgelser. Hekseforfølgelser kendes dog næsten ikke i Norden før efter Reformationen. Navnet ”sortebrødre” kommer af de sorte munkekapper, som dominicanermunkene bar.Munkene blev ligesom gråbrødrene kaldt tiggermunke, fordi de skulle leve i dybeste fattigdom og kun måtte ernære sig ved almisser. Sortebrødrene mente, at de ikke var sat på jorden for at skaffe sig gods og ejendom men for at holde messer og prædike den sande tro for folk. Det bestod blandt andet i at undervise i ad salutem animarum (til sjælenes frelse). Munkene tog sig også af en stor del af byens fattigste og svageste.Sortebrødrene blev meget berømte for deres intellekt og kunstneriske viden. De brugte megen tid på at studere, og de havde ry for at være lærde. De blev da også brugt flittigt som skriftefædre og rådgivere i religiøse forhold. Da klostret forsvandt I 1536 gennemførte kong Christian den 3. Reformationen i Danmark. De katolske præster blev fordrevet, og katolske institutioner blev beslaglagt - også Sortebrødre Kloster. Sammen med andre katolske institutioner bl.a. Skt. Jørgens Gård blev klostrets ejendom givet til Gråbrødre Kloster og samlet under Gråbrødre Hospital/Odense Hospital. Den tidligere Sortebrødre Kirkegård fik et lille kapel og blev indrettet til almindelig begravelsesplads for byens borgere i 1551. Det enorme klosterkompleks blev opdelt og lejet ud til fynske adelsmænd. På grunden, hvor kirken havde ligget og på en del af kirkegården, blev der oprettet små dårlige lejeboliger. På den måde blev klostret efterhånden helt nedbrudt. Det er ikke helt sikkert, hvornår de sidste rester forsvandt, men sandsynligvis i det første årti af 1600-tallet.Og sortebrødrene? De stak af til udlandet eller indordnede sig de nye tider. Dominikanerne vendte tilbage til Danmark i 1916, men der findes ingen fungerende dominikanerklostre i landet i dag. I Norge og Sverige er der derimod igen kommet sortebrødre.


Detailscanning fra Braunius: Sortebrødre Torv


Gavebrev 6/7 1441 til Sortebrødre Kloster


Sortebrødre Torv. Den nordre husrække er gennembrudt for at give plads for Claus Bergs Gade.


Litografi. Odense Teater på Sortebrødre Torv.


Kvægtorv på Sortebrødre Torv


Sct. Knuds marked på Sortebrødre Torv.


Sortebrødre Torv med Vandkunst. Husrække, set mod nord. Til højre skimtes HCA Hotellet


Det gamle Odense Teater, Sortebrødre Torv.


Sct. Knuds Marked. Sortebrødre Torv, Odense.