Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sneum Kirke
Intro
Sneum Kirke er en romansk kirke, der nævnes for første gang i 1292. Den er bygget i tufsten med granitsokkel.

Kirken
Sneum Kirke Navnet Sneum blev oprindeligt skrevet Snethum, og betyder på skråningerne. Sneum Kirke nævnes for første gang i 1292 og i Ribe Oldemoder fra midten af 1300´erne. Kirken, der er romansk, er bygget i vulkanske tufsten, med sokkel af granit og en del munkesten. En apsis blev revet ned allerede i middelalderen, og tårnet i munkesten er som det nedrevne våbenhus fra 1500´erne. Facaderne er udsmykket med liséner og rundbuefriser. Kirken har, så langt tilbage de skriftlige kilder rækker, 1668, været tækket med bly. Kirken blev omfattende ombygget i 1891. Louw 06.02.08. Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1804 ff. Sneum Kirke – Kirkerum: Kirken har oprindeligt haft fire vinduer i hver langside, et i koret og tre øst for døren og koret to vinduer. Skibet har nu to vinduer på nordsiden og tre på sydsiden skibet, tre vinduer i koret og et i våbenhuset i tårnet. Sneum Kirke har oprindeligt flade trælofte og har senere fået hvælvinge, først i koret, siden i skibet, alt i 1500 årene. Korbuen var oprindelig romansk, men er siden blevet ændret til spidsbuet gotisk. Skibets norddør blev tilmuret allerede i middelalderen, og syddøren lukket til i forbindelse med våbenhusets nedrivning i 1891, hvor man indrettede et nyt våbenhus med indgang i tårnrummet. Det ældste inventar i Sneum Kirke er en romansk døbefond. Derud over er der en jernbunden dørfløj fra middelalderen, en sengotisk madonnafigur og en reliefprydet klokke fra 1443. Der er et dåbsfad fra ungrenæssancen, en alterbordsside fra 1585, en altertavle fra højrenæssancen samt en prædikestol fra 1604. Altersølvet og alterstagerne er fra omkring 1752. Louw 06.02.08. Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1809 ff. Sneum Kirke – Sagn: Et sagn fortæller, at man ikke kunne enes om, hvor kirken skulle opføres. Man slog nogle kreaturer løs om natten, og hvor de blev fundet næste morgen, blev kirken bygget. Louw 02.01.08. Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1804. Sneum Kirke – Alterbord: Alterbordet i fyr er med det ældste element, alterbordsforsiden, fra omkring 1585, medens resten er stærkt fornyet. Forsiden består af tre fyldninger i to rækker. Nederst kvadratiske felter og øverst med akantusløv. Man har fundet rester af et middelalderligt alterbord i koret samt et sidealterbord, der sikkert blev nedbrudt ved hvælvslagningen omkring år 1500. Louw 03.01.08. Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1820. Sneum Kirke – Alterudsmykning: Alterudsmykningen i Sneum Kirke udgøres af et 155 cm. højt krucifiks i skønvirkestil fra 1891. Forneden læses: ”Vi prædike Christus, den korsfæstede.” Louw 03.01.08. Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1820. Sneum Kirke – Altertavle: Sneum Kirkes gamle altertavle er nu opsat på nordvæggen i skibets vestfag. Der er tale om et landligt arbejde fra først i 1600´erne af en uskolet snedker. Den består af et højt postament, et tredelt storstykke og et todelt topstykke. Topstykket stammer sikkert fra en istandsættelse i 1840. De naive malerier på altertavlen tilskrives landsbymaleren C. F. Lind fra Døstrup fra 1840. I storfeltet ses Nadveren, sidefelterne har malerier af Paulus til venstre og Johannes til højre. Topfeltet rummer malerier af Kristus på korset samt den opstandne Kristus. Louw 03.01.08. Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1820 ff. Sneum Kirke – Madonnafigur: Figuren af Maria med barnet i Sneum Kirke stammer fra en sengotisk altertavle. Den hænger på nordvæggen i skibets østfag. Maria har langt bølget hår og en krone, hvor spirene nu er forsvundet. Hun bærer det spinkle Jesusbarn med venstre hånd og har et alvorligt og harmonisk udtryk. Helms bemærker i 1873 om arbejdet, at det er mådeligt, ”lemmerne uformlige.” Louw 03.01.08. Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1822 f. Sneum Kirke – Altersølv: Altersølvet i Sneum Kirke er fra omkring 1750 og er udført af Jørgen Nielsen Brosbøll i Vejle. Kalken er 22 cm. høj og har en fod med seks tunger. På en af tungerne er påloddet et støbt krucifiks, der er 4 cm. højt. Disken måler 13,5 cm. i diameter og har et graveret cirkelkors på fanen. Et altersæt fra 1586-87 forsvandt under Svenskekrigen i 1657-60. Louw 03.01.08. Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1823. Sneum Kirke - Døbefond: Sneum Kirkes døbefond er romansk af rødlig granit. Den er 103 cm. høj, 85 cm. i diameter, og glatkummet. Foden har form som en søjlebase med motiver, der ikke lader sig genkende. Louw 04.01.08. Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1824 f. Sneum Kirke – Dåbsfad: Sneum Kirkes dåbsfad er fra omkring 1550 og er skænket af præsten Wenzel Galthens enke, Vibeke Terpager i 1737. Det er et sydtysk messingfad, der måler 66 cm. i diameter. I bunden ses en cirkelmedaljon med bebudelsesrelief og en frise med hjort og hund, der gentages på fanen. Der er indgraveret årstallet 1737 samt giverens initialer. Louw 04.01.08. Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1825. Sneum Kirke – Prædikestol: Prædikestolen i Sneum Kirke er fra 1604, og opsat på foranledning af kirkeværgen Per Nielsen og præsten Klaus Barfod. Den bærer signaturen H. P. Prædikestolen består af fire fag, hvoraf tre har arkadefelter. Det fjerde fag er delvist fornyet og vender ind mod væggen. Arkadefelterne rummer malerier af omtrent samme alder som stolen og forestiller tre evangelister, Sankt Mattæus, langskægget med en bog foran sig, Sankt Markus, læsende i en lidt åben bog, og Sankt Lukas med bog og oksehoved. Der har oprindelig været et nu forsvundet maleri af Sankt Johannes. Louw 04.01.08. Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1826 ff. Sneum Kirke – Dørfløj: I den blændede syddør hvor våbenhuset stod, er placeret en middelalderlig, jernbeslået dørfløj fra 13-1400-tallet. Den er udført af to svære egeplanker med jernbeslag, der er noget beskadiget. Beslagene er formet som bladranker, små kors, blomster og liljespidser samt en rudeformet figur. Louw 04.01.08, Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1830. Sneum Kirke – Orgel: Sneum Kirkes orgel er bygget af P. Bruhn, Årslev, i 1972. Det har fire stemmer. Louw 04.01.08. Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1830. Sneum Kirke – Klokke og klokketårn: Sneum Kirkes klokketårn, har oprindeligt været lidt højere end i dag, er fra omkring 1500 og rejst i munkesten over et enkelt granitskifte. Der er adgang til tårnet på skibets nordside. Klokken er middelalderlig fra 1443, støbt af klokkestøberen Kort. Den måler 95 cm. i diameter og har en indskrift på halsen, hvor ordene er adskilt af små kors med nederlandsk eller nedertysk indskrift: ”Anno d(omi)ni m cccc xliii iar na der bort xpi in de ere unser leven vrovvn”, der betyder: ”(Støbt) år 1443 efter Kristi fødsel til ære for vor kære Frue.” Louw 04.01.08. Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1814 f. og side 1830. Sneum Kirke – Gravminder: Kirkegård: Sneum kirkegård har bevaret sine oprindelige skel med afrundede hjørner. Den er indhegnet af lave jorddiger, der er stensatte på ydersiden. Oprindeligt lå kirken frit og forblæst på sin banke, men efter omkring 1900 er der kommet beplantning til, så diget er overgroet med træer og buske, og kirkegården er nu i læ. Louw 07.01.08, Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1806. Sneum Kirke - Epitafium: Der er et barokt epitafium i Sneum Kirke fra omkring 1736 over sognepræst Wentcel Galthen. Det består i en højoval tavle i eg 185 x 145 cm. med tre putti over tavlen, hvoraf den ene bærer en sejrskrans og blæser i trompet. Epitafiet hænger sikkert på sin oprindelige plads i det inderste fag på skibets nordvæg. Louw 04.01.08, Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1831 f. Sneum Kirke - Gravsten: Der er en rød kalkstensgravsten fra 1750-1800 med udslidt indskriftfelt samt tre kirkegårdsmonumenter. Det første over Caroline Mathilde fra omkring 1794, det andet over Henrdricke Wilhemine, datter af Halk Kampmann og Henriette. Louw 07.01.08, Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1832. Sneum Kirke - Støbejernskors: Der er to støbejernskors på Sneum kirkegård. Det ene, der repræsenterer en af egnens hovedtyper, er sat over Søren Christensen omkring 1858. Det har en trepasset afslutning på korsenderne og gennembrudt akantusløv ved foden. Her er også påsat en putto med slukket fakkel og urne ved fødderne. Det andet støbejernskors er udformet som det første, bortset fra at det har en engelfigur i stedet for en putto, og er sat over Katrine Christensdatter omkring 1862. Louw 07.01.08, Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1832. Sneum Kirke – Præster: Præstetavle: 1584 Knud Hansen 1593-1641 Klaus Lauridsen Barfod 1641-1671 Knud Klausen Barfod 1671-1684 Søren Olesen Dall 1684-1692 Jakob Nielsen Bonnum 1692-1704 Kasten Christoffersen Aal 1704-1707 Magister Jakob Hansen 1707-1736 Venzel Pedersen Galthen 1736-1767 Hans Hansen Sidelmann 1767-1805 Lave Sidelmann 1805-1807 Hans Sidelmann 1808-1812 Lave Sidelmann 1813-1830 Niels Bagger Nissen 1830-1836 Hans Henrik Matzen 1836-1836 Lars Jakob Nørager Højberg 1837-1850 Johan Peter Koch 1850-1873 Jørgen Ploug Sparrevohn 1873-1879 Markus Anton Siegumfeldt 1879-1888 Christian August Obelitz 1888-1918 Niels Sørensen Nielsen 1919-1924 Emil Peter Winkel Selmer 1924-1935 Karl Marius Hansen 1935-1972 Eilif Søndergaard Krogager 1973-1986 Kjeld Viggo Houmand 1986 Jens Chr. Jermiin Nielsen Louw 14.01.2008. Kilde: Præstetavle, Tjæreborg Kirke. Præstebiografier: Wenzel Rothkirck (død 1673). Foruden præster skal nævnes den kongelige lensmand Wenzel Rothkick, der sammen med sin kone ombyggede Tjæreborg Kirke til en kirke i barokstil. Kong Kristian IV lagde mærke til lensmanden, der senere skulle frelse kongens liv ved slaget ved Lutter am Barrenberge, og gav ham midler til en rejse til England, Frankrig og Italien. Der er et epitafium i Tjæreborg Kirke over Wenzel Rothkirck og hans hustruer. Louw 14.01.08, kilde: Paul Nedergaard: ”Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie 1849-1949, Bind IX A, København 1968., side 346. E. E. R. S. Krogager (1935 - ) Pastor Krogager var stifter af Tjæreborg Rejser, der gjorde ham Europakendt samt Tjæreborgfonden. Ud over rejsebureauet drev han også præstegårdens jorder med fåreavl. Han forstod sig dog primært som sognepræst og var kendt som en dygtig præst, der kunne rumme det primært grundtvigske sogns forskellige kirkelige retninger. Krogager har skænket flere ting til Sneum og Tjæreborg kirker. Han varr aktiv modstandsmand under besættelsen 1940-1945, og måtte gå under jorden med sin kone. Louw 14.01.08, kilde: Paul Nedergaard: ”Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie 1849-1949, Bind IX A, København 1968., side 347 f.

Litteratur